CPH STAGE: Opsang

Spillested: Betty Nansen Teatret (Co-produceret af Mungo Park og BaggårdsTeatret)
Spilleperiode: 2. Juni 2018 (Spiller igen 3. september på Mungo Park)
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er teeanger og gerne vil lære om de syv dødssynder i et sprog, du kender.

Lecture-musicalen Opsang fejrer sit 10 års jubilæum på Betty Nansen Teatret. Forestillingen har i løbet af de 10 år spillede i flere forskellige lande for mere end 80.000 publikummer. Adskillige skuespillerpar har spillet den, og i denne forestilling er det Nana Morks og Mads Hjulmand fra Mungo Parks faste ensamble, der formidler historien. Det er en forestilling for teenagere, som handler om de syv dødssynder fortalt gennem syv teenageres drabelige skæbner.

Måske skal man være teenager for virkelig at forstå denne forestilling, men med mine 26 år, må jeg indrømme, at jeg ikke er synderligt imponeret. Idéen om at ville lave en opsang til teenagere fortalt gennem de syv dødssynder er egentlig glimrende, selvom man måske kan indvende, at det ikke er udpræget originalt. Forestillingen igennem kan jeg også godt se, at der er tænkt nogle gode tanker, men noget går galt.

Det største problem er nok i virkeligheden, at det virker som to kiksede voksne, der forgæves prøver at tale teenagerens sprog, sådan som de tror, det er. “Hvis vi nu bare siger LOL, fucked i hovedet og taler med en lidt bøvet stemme, så opdager de nok slet ikke, at vi ikke er teenagere” – men det gør jeg desværre i alt for høj grad, og resultatet virker forceret og ind imellem lige til den pinlige side. Det virker til, at man har tænkt, at det nok er bedst at tale en lille smule ned til de dovne og uvorne teenagere, hvis deres opmærksomhed skal fanges, og hvis de overhovedet skal forstå det.

Måske er jeg bare blevet for gammel, men jeg må indrømme, at jeg har set bedre bud på en teenageforestilling.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s