Anmeldelse: Nassim

on

Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 31. maj – 2. juni 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★★★★

Hvad er det?
Nassim er et teatereksperiment. Den er ikke instrueret, der har ikke været nogen prøveperiode, og det er en ny skuespiller, der står på scenen hver aften. Hele idéen med forestillingen er nemlig, at skuespilleren først modtager manuskriptet, når han eller hun træder ind på scenen. Da jeg oplever Nassim, er det skuespiller Rasmus Botoft, som står på scenen. 
På en skærm projekteres manuskriptet op, talekort efter talekort, som læses højt af aftenens skuespiller. De hænder, som skifter kortene, tilhører dramatikeren Nassim Soleimanpour. Forestillingen handler om ham selv, hans baggrund som iraner og de møder og kløfter, der er imellem forskellige sprog og nationaliteter her i verden. Manuskriptet er oprindeligt skrevet på farsi, men er her oversat til dansk.

Det gode og det knap så gode
Den fremførelse af Nassim, som jeg så igår, kommer aldrig til at gentage sig, men det i sig selv, synes jeg, er en af de største kvaliteter ved denne forestilling.

Der er så meget godt at sige om Nassim, men jeg skal forsøge at begrænse mig. Manuskriptet er enormt velskrevet. Det er både hylende morsomt, men også dybsindigt og rørende. Vi kommer helt ind under huden på Nassim. Undervejs møder vi hans familie og hører om, hvor svært det er at være en iransk dramatiker, som ikke engang kan spille sine forestillinger i sit eget land.

Fremførelsen er også fuldstændig gennemtænkt. Når manuskriptet blot skal læses højt, og publikum kan følge med undervejs, så er det begrænset hvor meget, der er plads til improvisation. På en eller anden måde gør denne begrænsning, at skuespilleren er nødt til at være sig selv, der fremfører en anden kunstners ord næsten uden fortolkning. Dette er særligt interessant med en skuespiller som Rasmus Botoft, som man ellers kender for meget karikerede imitationer og lignende i Rytteriet. I Nassim er det bare Rasmus som sig selv, som vi får lov til at se, og det medvirker til at skabe den autentiske stemning.

Nassim er selv med inde på scenen. Han driller Rasmus undervejs ved fx at få ham til at sige, at han inviterer Nassim og hele publikum på restaurant efter forestillingen. De eneste ord, vi hører fra Nassims egen mund, er i en telefonsamtale på hans modersmål til sidst i forestillingen.

På trods af den lidt spøjse måde at kommunikere på, virker det næsten til, at Nassim og Rasmus Botoft udvikler en slags venskab undervejs, hvilket også kulminerer i et stort knus da forestillingen er slut.

For mig er Nassim indbegrebet af, hvad scenekunst kan. Det er en smuk, sjov og velfortalt historie. Og det er en unik ‘her og nu’-oplevelse.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er klar på at tage chancen med en forestilling, som højst sandsynligt bliver en meget anderledes, men også fuldstændig fantastisk teateroplevelse.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år, så koster billetterne kun 90 kr. Er du over 25 år, men studerende, så koster en billet 110 kr. Skynd jer ind at få købt billetter. Den spiller kun d. 1. (Pilou Asbæk) og 2. Juni (Amanda Collin) 2018. Jeg lover, at det er det hele værd!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s