Anmeldelse: Cartes Blanches

Spillested: Dansekapellet
Spilleperiode: 18.-19. maj 2018
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★

Hvad er det?
Cartes Blanches er et gæstespil af det franske dansekompagni Käfig, og de gæster Dansekapellet i forbindelse med subUrban Dance Festival. Cartes Blanches blev skabt i forbindelse med kompagniets 20 års jubilæum i 2016. De medvirkende er 6 mandlige dansere, som har været med i kompagniet siden starten. Disse seks “gamle” dansere smider deres kroppe rundt på en scene bestående af en sofa og seks lænestole betrukket i rosa blomstret stof og røde orientalske gulvtæpper. Det er en nonverbal danseforestilling med breakdance og hiphop.

Det gode og det knap så gode
Inden forestillingen starter, fortæller en af medarbejderne på subUrban Dance Festival, at danserne var med i kompagniet, da det startede for 20 år siden. Min første tanke er, at de var fysisk på toppen for 20 år siden. Ligesom fodboldspillere har dansere ikke en evig karriere. Eller det er hvertfald, hvad jeg har hørt… Cartes Blanches koreografi bruger nemlig dansernes fysiske tilstand som et humoristisk element.
Vi hører høje støn fra én af danserne. Energien i hans bevægelser er langsomt dalende. Jeg begynder at blive bekymret for, om han kan udføre de vilde breakdance-moves i denne tilstand, uden at komme til skade.
Scenen, der følger med hans gradvise udmattelse, er en dance battle. Hans modstander virker yngre og friskere. Han kan udføre mere komplicerede moves, hurtigere og mere energisk. Den trætte danser fyrer sine moves af, nærmest demonstrativt, bare for at få det overstået. Det virker humoristisk og fungerer ret godt.

Jeg synes, det er fantastisk, at se dans udført af dansere som ikke ser ud til at have super let ved det. Det er spændende, men jeg har også en reel bekymring for, om deres kroppe nu kan holde til det og om de kommer til skade.
Det betyder dog også at danse-glamouren og overlegenheden, som jeg tit oplever under danseforestillinger, ikke er til stede. Jeg føler, at dette er rigtige kroppe, som har trænet sig til vilde evner, frem for at kunne alt helt naturligt.
Cartes Blanches er en smuk forestilling med dygtige dansere, som i høj grad bliver meget mere menneskelige af, at man ikke snydes til at tro, at de har let ved at dreje rundt på hovedet.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se noget mega sejt breakdance med smukke franske mænd.

Studerende og fattig? Sådan gør du
En gruppe på unge under 25 år som køber billetter sammen, kan få dem til 40 kr. stykket.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s