Anmeldelse: Et Vintereventyr

Spillested: Republique, Store Scene
Spilleperiode: 12. maj – 9. juni 2018
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★★★

Hvad er det?
Katrine Wiedemanns reumertnominerende opsætning af Shakespeares Et Vintereventyr  fik urpremiere på Republique i januar 2017. Nu repremierer den på samme teater med et næsten nyt hold skuespillere. Mikkel Arndt er genganger, men denne gang i ny rolle. Et Vintereventyr er et af Shakespeares sidste stykker og hører derfor under den særlige gruppe af Shakespeare-stykker, som modsat tidligere værker, slutter lykkeligt.

Det starter så fredeligt i en legende snekamp mellem Kong Leontes (Mikkel Arndt), hans hustru Dronning Hermione (Birgitte Hjort Sørensen) og Leontes barndomsven Kong Polixenes (Cyron Melville). Fra det ene øjeblik til det andet gribes Kong Leontes dog af en forfærdelig og brændende jalousi, som forblænder ham og overbeviser ham om, at dronningen har en affære med Polixenes. I blind jalousi ser Leontes ingen anden udvej end at slå Polixenes ihjel med hjælp fra sin adelsmand Camillo (Christiane Gjellerup Koch). Polixenes når dog at flygte, og Leontes kaster derfor sin vrede på Dronning Hermione, som han smider i fængsel. Her føder hun en lille pige, som Leontes dog ikke vil vedkende sig, da han er overbevist om, at hun ikke er hans eget barn, hvorfor han sætter det lille spædbarn alene ud for at dø i en forfærdelig snestorm. Shakespeare-tragedien synes altomsluttende lige indtil det øjeblik, hvor eventyret for alvor tager fat og redder, hvad reddes kan.

Det gode og det knap så gode
Scenograf Maja Ravn lader fortællingen udspille sig i et glasbur, hvori det både kan drysse med sne og aske. Virkemidlerne er simple, men uendeligt smukke og giver god plads til Shakespeares vidunderligt poetiske tekst, som man har valgt at holde i original verseform efter oversættelse af Niels Brunse. Selvom det kræver meget af den ikke så Shakespeare-vante del af publikum, kan det ikke desto mindre anbefales, at man gør en ekstra indsats for at give sig hen til det fortryllende smukke sprog. Jeg er i hvert fald meget tilfreds med, at man har holdt fast ved det traditionelle omend svære sprog.  

Mikkel Arndt er fremragende som Kong Leontes. Han spiller jalousien med så meget finesse, at det ikke blot bliver et endimensionelt udbrud, men i stedet en sydende omgang af ætsende følelser, som vi mærker helt ude på den anden side af glasvæggen. Også Birgitte Hjort Sørensen er velvalgt som Dronning Hermione, men får først for alvor lov at markere sig i retsalsscenen, hvor hun buldrer og brøler som en følsom løvinde med tårerne strømmende ned af kinderne. Christiane Gjellerup Koch har godt fat i teksten og formidler den så elegant, at selv de mest snørklede sætninger får vinger. Sidst men ikke mindst er også Cyron Melville en skøn tilføjelse til denne forestilling. Han brillerede sidste sommer i rollen som Hamlet på Kronborgscenen, og efter Et Vintereventyr må vi konstatere, at den succesfulde Shakespeare-formidling ikke blot var et engangsoplevelse. Hver for sig er skuespillerne eminente, men indimellem kan jeg savne lidt større oprigtighed i spillet mellem karaktererne. Det bliver til tider en smule fladt, og jeg savner f.eks. at blive rigtig overbevist om kærligheden mellem Leontes og Hermione. Måske er det bare ikke meningen, at den skal findes?

Selvom stykket jo i og for sig rummer spor af det humoristiske, kommer det i denne opsætning til at virke som momentalt overflødigt fyld. Særligt i sidste del af stykket, hvor eventyrets eufori griber dem alle, synes spillerne at jagte de nemme point og grin fra publikum. Bevares – jeg griner! Men jeg synes, det skæmmer det endelige udtryk, når nu jeg var så grebet og medrevet af dramaet. Jeg ærgrer mig over, at man ikke har turdet gå hele vejen med det vidunderligt stemningfulde drama, som dominerer størstedelen af stykket, men i stedet til slut har valgt at prioritere hensynet til publikums lattermuskler over et samlet kunstnerisk udtryk.

Et Vintereventyr er dog en yderst vellykket og meget smuk Shakespeare-oplevelse. Det er en sand fornøjelse at se et af Shakespeares mindre kendte stykker formidlet så forholdsvis skarpskåret og rent. Der er plads til både poesien, æstetikken og grinet omend det af og til fordeles lidt skævt på vægten.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du gerne vil se et lidt anderledes Shakespeare-stykke i utrolig flot ramme og instruktion.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis I er minimum to unge under 25 år, så koster billetterne 90 kr. stykket. Er I to studerende, ligger prisen på 110 kr. pr. billet, og er du én person under 25 år, så koster billetten 135 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s