Anmeldelse: Den Grønlandske Mand

on

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 8. – 16. maj 2018 + danmarksturné frem til den 3. juni
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★

Hvad er det?
En mand i blåt jakkesæt fortæller på gebrokkent dansk, om en oplevelse han havde som barn. En guitar tager over, en sang bliver sunget, og fire mænd står nu på scenen – alle grønlandske og i blå jakkesæt. Her begynder en række fortællinger om grønlændere, mænd og mennesker. Hvem er den grønlandske mand, og er han egentlig så anderledes fra den danske? Det Grønlandske Nationalteater har i samarbejde med Teater freezeProductions indsamlet autentiske historier fra den grønlandske mand gennem to år. Vi møder både ham på bænken, ham i det moderne forhold, ham den selvstændige, jægeren, og ham der scorede to piger i sidste weekend. I Den Grønlandske Mand omfavnes og afvises fordomme, og der gives et alsidigt billede af, hvem den grønlandske mand egentlig er.

Det gode og det knap så gode
På scenen sidder en ung mand. Han ryster. Han fremstammer nogle ord og begynder så at synge en vuggevise på grønlandsk. Ved siden af mig på tilskuerrækkerne sidder en grønlandsk kvinde og synger med. Jeg får en klump i halsen og mærker noget krybe ind under huden. Det her er ægte.

Den Grønlandske Mand er en nærværende beretning om den moderne mand. Forestillingen taler ikke kun til og om grønlænderen, men om mennesket. Det er en uperfekt og menneskelig forestilling, der er fyldt med fejl og mangler, præcis som vi alle er det. Det er primitivt, ikke i den forstand at det er urmenneskeligt eller ukompliceret, men i den måde hvorpå den store udfoldede verden koges ned til, hvad vi alle, især grønlænderne, føler. Der er en ægthed på spil, som jeg sjældent har set eller følt før.

Med det sagt er selve opsætningen ikke i top. Langt hen ad vejen virker den ufærdig, og som om den kunne have brugt et par måneder mere i prøvesalen. De meget fragmenterede scener er ikke skåret ind til benet, og overgangene er sløve og umotiverede. Ligeledes er den sproglige barriere en hindring i flow og skuespilevner, selvom den også medvirker til det autentiske, de grønlandske mænd spiller nemlig på dansk. Rent iscenesættelsesmæssigt var jeg ikke nået op på fire stjerner, hvis ikke det var fordi, oplevelsen var så gribende, at jeg var rørt længe efter, jeg havde forladt teatret. Der er en renhed over forestillingen i dens enkelthed. Med hverken scenografi, rekvisitter eller kostumer skabes klokkeklare billeder af jægeren i de kolde fjelde. Skuespillerne er dragende og nærværende og formår at skabe et rum, hvor jeg føler mig ligeså investeret i fortællingerne som mændene på scenen. Der er en gensidig taknemmelighed mellem scene og sal, følelserne flyver rundt i rummet, og jeg kan se, at jeg ikke er den eneste, der slår ud i latter eller må tørre en tåre væk.

Trods en stor håndfuld mangler på det scenetekniske område, vil jeg anbefale alle at se Den Grønlandske Mand. Ikke som en scenisk fortryllende forestilling, men som en oplevelse, der rører og kommunikerer på en ærlig måde, som jeg sjældent har prøvet før.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du trænger til at blive rørt helt ind i hjertet og se virkeligheden i øjnene. Her er muligheden for at se helt ind til kernen hos grønlandske mand i blandingen mellem det moderne menneske og naturen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år eller studerende, så har Svalegangen fordelagtigt billige billetter til 97 kr.

 

Reklamer

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s