Anmeldelse: FJER//MAJINSKI

Spillested: Sydhavn Teater, Østre Kapel
Spilleperiode: 21. april – 11. maj 2018
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen & Clara Lindstrøm Gleerup

★★

Hvad er det?
Det er koldt og grusomt i udkanten af Sofia, Bulgarien. Vi befinder os i et halvfærdigt og allerede laset betonbyggeri. Vi sidder på hårde træstole og lige foran os, inde bag afspærringen, står tre af byggeriets beboer: Alexander, Majinski og Majinskis datter, Lucia. Majinski og hans lille familie er forvist til boligbyggeriet, hvor han desperat forsøger at skabe en tilværelse for sin unge datter og kone, der sidder i en kørestol, som naboen Alexander har finansieret. Vi befinder os i en tilsyneladende nær dystopisk fremtid; det er mørkt og koldt, der er ingen møbler og ingen varme eller sammenhold. Udenfor lægger køterne gaderne tomme, og sammen må de tre mennesker skabe et sammenhold og en fremtid, der er nogenlunde udholdelig bag den gule afspærringstape. I 2015 udgav Ursula Scarvenius sin debutroman, FJER, og indhentede store roser for sin skildring af et postapokalyptisk samfund i udkanten af Sofia. Hos Sydhavn Teater har de med FJER//MAJINSKI forsøgt at skabe en sceneoplevelse ud fra denne.

Det gode og det knap så gode
Inden vi bliver budt velkommen, har vi iført os støvede kedeldragter og er blevet informeret om, at de anbefaler, at vi også ifører os en hjelm. Vi bliver ledt ind i et rum, hvor vi bliver budt velkommen af en ung herre (Malik Grosos) i hvid turtleneck og pæn mørk jakke. Han informerer os om vigtigheden af vores tilstedeværelse og fører os ind i scenerummet. Bag en afspærring kravler tre hjælpeløse skikkelser (Gustav Scavenius, Kasper Ørum, Rakel Valdimarsdottir) rundt på gulvet og agerer hunde, kålhovederne ligger spredt ud på det kolde betongulv. Der er iskoldt, lyset bliver dæmpet en smule, og skikkelserne går i bevægelser. De stirrer intenst på os, mens de som en anden heks taler i tunger, hvad de præcist siger er umuligt at tyde, men vrede det er de tydeligvis!

Østre Kapels rå og kolde omgivelser er et perfekt set-up for den dystopiske verden Scavenius illustrerer, og det er egentlig meget oplagt at fortælle en historien om udstødelse fra fællesskabet i dette rum. Den gule afspærringstape, den kolde lyssætning og de rungende ambient lyde er ganske effektfulde, og idéen om den lille velkomst inden forestillingens begyndelse er interessant. Men her stopper begejstringen desværre også, da det aldrig rigtig bliver klart for os, hvorfor vi ifører os kedeldragter og hjelm. Det bliver aldrig senere italesat eller brugt aktivt i historien. Kunne man ændre det her til: “Har de egentlig en anden effekt end at holde os varme? Og kunne man så ikke bare have opfordret os til at tage varmt tøj på? Og hvad i alverden skal den hjelm? Der er desværre en overvægt af ligegyldige effekter, der nærmere forstyrrer og fjerner fokus fra Scavenius’ barske tekst, som man sagtens kan fornemme har været yderst vellykket som roman.

Det føles som om, at det hele ville give meget bedre mening, hvis man havde læst romanen på forhånd, men den går bare ikke. En scenekunstoplevelse skal gerne kunne stå som et selvstændigt værk, men da vi forlader Østre Kapel, er vi stadig i tvivl om, hvad vi har set. Selvfølgelig fanger vi tematikkerne: traumer, begær, udstødelse og frihedsdrømme, men det nytter ikke meget, når indholdet og omgivelserne roder så meget, at vi har svært ved at forstå, hvad forestillingen skal og vil, udover at være et halv-prætentiøst og fejlslået bud på en remediering. Dertil kommer et helt malplaceret og gennemgående metalag, hvor skuespillerne konstant bryder ud af deres roller og f.eks. minder hinanden om, hvilken scene det nu er, de skal til, eller hvilken replik, der skal siges. Der er helt sikkert tænkt en større kunstnerisk tanke med dette, men den flyver hen over hovederne på os og virker i stedet til at være et lettere håbløst forsøg på at skabe noget sjovt i den ellers ganske traumatiske fortælling.

Det er ikke svært at se, at skuespillerne gør, hvad de kan. Deres paranoide, sindssyge og sociale forfald er troværdigt, men flere gange bliver replikføringen helt uforståelig. Vi mister dele af historien og fanger kun et omrids af en historie. Det betyder desværre, at det præcise budskab går tabt i forstyrrende gimmicks, chipsposer, kål og lyskegler. Teksten kommer aldrig til sin fulde ret, og det er frustrerende, når man fornemmer, at den har så meget potentiale. FJER//MAJINSKI bliver derfor desværre en meget tom, rodet og uforløst oplevelse.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til dystopisk dramatik og har læst Ursula Scavenius’ roman, FJER!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hos Sydhavn Teater er det nemt at finde billetter i den studievenlige prisklasse, her kan du nemlig få billetter helt ned til 40 kr/stk.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s