Anmeldelse: FOR ENDEN AF REGNBUEN

Spillested: Nørrebro Teater
Spilleperiode: 19. april – 5. maj 2018
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Trine Berg Balle

★★★

Hvad er det?
I Nørrebro Teaters foyer er en lille scene indrammet af en firkantet rød løber med et pastelgrønt forhæng som bagscene. På scenen står et indrammet whiteboard, et bord med en kuffert på, en guitar og et mikrofonstativ.
Musikken starter, og Tobias Trier træder ind på scenen som sit alter ego, Kaj Bino; forklædt som afdanket crooner i pastelfarvet jakkesæt, spidse støvler og med håret smurt tilbage. Kaj tager os med på en rejse ud ad livets landevej, og vi bedømmer selv, hvor vi skal hen. Skal vi til højre eller venstre, når vi står overfor alverdens moralske dilemmaer? Det er publikum, der afgør, hvilke anekdoter og sange, Kaj skal levendegøre på scenen. Men noget lurer under overfladen, for Kaj har tilsyneladende en hemmelig mission med vores lille sammenkomst, og det indeholder et vist fællesskab kaldet Gaya. Pludselig bliver der sendt både testamenter, indsamlingsbøsser og gaver rundt blandt publikum.

Det gode og det knap så gode
Der er ingen tvivl om, at Tobias Trier er bedst med sin guitar i hånden. Han er en dygtig musiker og mestrer sin tro følgesvend, westernguitaren, til fulde. Sangene er både muntre og let til bens. Man kan ikke undgå at trække let på smilebåndet af de små melodiske dansktop-agtige strofer med sætninger som “Jeg kan ikke bage brød, jeg kan ikke bage scones, men jeg kan bage på dig.” Jovist, indholdet er underholdende, men desværre også ganske banalt, og selvom vi både smiler stort og griner, bliver vi dog konstant i tvivl om, hvad vi egentlig skal tage med fra sangene og stand-uppen.
Desværre bliver historien og hele konceptet aldrig tydeligt forklaret, og man sidder til sidst uforstående for, hvad meningen med Gaya, Kaj Binos rolle og motivation for at lokke os med i hans “sekt” egentlig er. Publikum er en tydelig integreret del af forestillingen, men hvorfor er vi der? Hvorfor skal vi forestille at være samlet i dette rum for at høre Kaj Bino? Vi får aldrig rigtig opklaret, hvorvidt Bino er en plattenslager, der udelukkende er ude på at snyde os, eller om han rent faktisk er en del af fællesskabet Gaya, der mangler missionærer og sponsorer?

Forestillingen viser sig at være noget andet, end den umiddelbart sælger sig på at være – vi forestiller os, at omdrejningspunktet for ”syng-med-teater” er velkendte numre, måske fremført i moderniserede, fortolkede udgaver med Kaj Binos personlige touch. Musik og tekst er dog nyskrevet til forestillingen, og det viser sig, at ”syng-med”-delen er 1-2 sætninger i hver sang, som publikum lærer hen ad vejen. Om vi helt har misforstået konceptet, eller om det bare ikke er forklaret til fulde, kan måske stå lidt uklart. Idéen er som sådan god nok, men måske burde man sælge konceptet på en anden måde.

Publikumsinddragelsen fungerer så længe publikum er med på præmissen og engagerer sig i Binos påfund. Det er dog ærgerligt, at man får en klar fornemmelse af, at publikum ikke har nogen særlig indvirkning på forestillingen ud over, om vi skal gå til højre eller venstre. Det er tydeligt, at Bino skal have os til at sige noget helt bestemt, før han kan komme videre med fortællingen. Effekten kunne have været større og forestillingen mere troværdig, hvis man rent faktisk havde en fornemmelse af, at Bino improviserede ud fra publikums egne udsagn og dermed ikke blot fejer den enkeltes personlige indskydelser væk, fordi de ikke passer ind i sammenhængen.

Skynd dig ind og se den, hvis
…du vil opleve en række sjove og muntre sange om livets moralske dilemmaer.

Studerende og fattig? Sådan gør du
For små 50 kr. kan du som ung under 25 år slænge dig i Nørrebro Teaters foyer sammen med Kaj Bino.

 

Foto: HORNER Media

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s