Anmeldelse: Prinsen af Egypten

Spillested: Fredericia Teater (Og senere på Gamle Scene i København)
Spilleperiode: 17. april – 10. juni 2018
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

★★★★★

Hvad er det?
Fredericia Teaters opsætning af den populære DreamWorks film Prinsen af Egypten fik verdenspremiere på engelsk den 6. april med Broadwaystjerne Jason Gotay i rollen som Ramses. Nu er Gotay rejst hjem igen, Lars Mølsted har overtaget rollen, og musicalen spilles nu i en dansk oversættelse.

Historien er den samme og bygger på den bibelske fortælling om Moses og hans bror; tronarvingen Ramses. Da Moses som spæd bliver lagt i en lille kurv og sendt afsted på Nilen i håb om at undslippe drabene af små israelske drengebørn, vil skæbnen, at Faraoens kone, Dronning Tuya, finder ham. Tuya beslutter sig for at tage ham til sig som sin egen. Moses og Ramses vokser uvidende op på lige fod, og intet kan komme imellem de to brødre – end ikke deres far, Farao Seti. En dag opdager Moses dog sandheden, hvorefter hans liv ændres radikalt. Fra et liv som kongesøn ender han pludselig hos det hebraiske folk i ørkenen, hvor en profeti fortæller ham, at han må befri sit folk fra slaveriet, som hans bror Ramses bl.a. bedriver. Kampen om frihed bliver et ubarmhjertigt opgør mellem de to brødre om Egyptens og det hebraiske folks fremtid.

Det gode og det knap så gode
Selvom vi efter det engelske bud på en iscenesættelse af Prinsen af Egypten var ganske imponeret over Fredericia Teaters evner udi musicals, så må vi sige, at vi efter den danske version klapper endnu højere.

Det ville være nemt, at pege på det større antal forestillinger og rutinen som årsagen til, at det hele flyder mere elegant denne gang. Hvor første akt i den engelske version virkede en smule langtrukken og tempo-tung, var dette på ingen måde et problem i den danske oversættelse. Umiddelbart er det svært at spotte, om Fredericia Teater rent faktisk har strammet til efter verdenspremieren, eller om spillerne bare er blevet mere rutineret, men det virker i hvert fald. Mange af de danske spillere virker også, ganske naturligt, meget stærkere og skarpere, når de nu spiller på deres modersmål. I den engelske version virkede det til, at de danske spillere brugte langt det meste af deres energi på at tale et nogenlunde flydende og korrekt engelsk, hvilket desværre gik ud over tyngden i selve spillet. Dette er dog ikke et problem i denne version, og særligt Mads M. Nielsen i rollen som den buldrende Farao Seti markerer sig meget tydeligere. Det samme kan siges om Sandra Elsfort i rollen som Ramses kone Nefertari, som på dansk er langt mere effektfuld. Hendes sørgesang, da alt tages fra hende, er hjerteskærende og meget troværdigt fremført.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at amerikanske Jason Gotay er en hamrende dygtig musicalperformer med styr på sit musikalske instrument, men man savnede også en smule mere dybde og ondskab i portrætteringen af Ramses. Ondskab får vi ikke nødvendigvis med Lars Mølsted i rollen, men her kommer vi meget bedre ind på, hvorfor ondskaben ikke er så umiddelbar, som man kunne forvente det af en faretruende Farao med tusindvis af slaver under sig. Mølsted bidrager nemlig med langt mere nuance i spillet, og vi forstår pludselig splittelsen mellem at være tro mod det land, man er født til at regere og at følge hjertet og være tro mod sine nærmeste. Mølsted er ikke bare en prisvindende og vanvittig dygtig sanger, han kan virkelig også sit skuespil, og det er en gave for forestillingen.

Selvom Diluckshan Jeyaratnam i rollen som Moses lige skal spille sig varm i det danske sprog, som momentvis lyder en smule kunstigt og spillet, er han dog også i denne udgave fuldstændig brilliant. Særligt i de øjeblikke hvor han synger med Ramses, går det hele op i en højere enhed. Deres stemmer passer sammen, som havde det altid været meningen, at de skulle synge sammen, og det forstærker ikke bare portrættet af de to brødre, men også musikken i det hele taget. Om det er genkendelsens glæde eller blot en virkelig flot oversættelse, der gør, at musikken også hænger meget bedre ved denne gang, står ikke helt tydeligt, men ikke desto mindre, er vi også her langt mere begejstret efter at have set den danske udgave.

Hvor vi sidste gang lagde os på 5 små solide stjerner, trækker Prinsen af Egypten sig denne gang op i den helt høje ende af 5 stjerner. Selvom det altid er lidt vattet at få “pil op”, skal det forstås som en kæmpe ros til en forestilling, der allerede var en stærk og anbefalelsesværdig musical, men hvor der nu er endnu mere grund til at tage ind og se den.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en verdensklasse-musical i en meget smuk dansk oversættelse.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Du kan få billetter til 220 kr., hvis du er heldig, og der er flere tilbage – billetterne bliver nemlig revet væk. Forestillingen rykker til København i sommeren 2019, hvor der endnu er billetter at finde. Du kan både se den på dansk og engelsk, og vi vil klart anbefale den danske.

 

Foto: Søren Malmose

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s