Anmeldelse: Tændt

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 7. – 21. april 2018 på Husets Teater (København) og igen d. 29. april – 5. maj 2018 på Teater Katapult (Aarhus)
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★★

Hvad er det?
Tændt er en forestilling i grænselandet mellem teater og performance. Publikum bliver taget med ind i et kvindeligt univers med abstrakte scener, nøgne kroppe og dejlige beats af DJ’en Rosa Lux. Det er en forestilling om at aldres og at være tændt og/eller slukket. På scenen står to kvindelige performere, Helene Kvint og Line Svendsen, som skaber det fysiske udtryk og byder på feminine detaljer, blonder og højhælede sko, der blandes med rå sceneteknik i form af ledninger, kabler og lys.

Det gode og det knap så gode
Da jeg kommer ind i salen, er de to performere allerede på scenen. De er i færd med at fikse de sidste tekniske detaljer. De er tydeligvis i spil, og da lyset går ned på publikum, starter en iscenesat samtale om, at en lampe, som burde være tændt, er slukket. Det er en bevidst akavet startscene med platte punchlines, som er med til at etablere en uhøjtidelig og menneskelig dimension til Tændts varitéformat. Det klæder forestillingen, som senere byder på en del mærkelige og absurde scener. Men på den anden side skaber de unødvendigt karikerede roller af sig selv i stedet for at lade det kunstneriske univers tale for sig selv.

Forestillingen rummer mange små scener, der både kan stå alene og ses i en større sammenhæng. De er fulde af smukke detaljer, humor og seksualitet. Jeg bliver underholdt og inspireret af de to nøgne kvindekroppe på scenen. Selv er jeg en del yngre end de to kvinder, men selvom mine personlige problemstillinger ikke har så meget med hverken overgangsalder eller tørlagte forhold at gøre, føler jeg, at det er aktuelle emner for mig som kvinde. De ofte ordfattige scener giver mig som beskuer lov til at sætte min egen fortolkning i fokus; det er slet ikke er så farligt at blive en midaldrende kvinde, hvadenten man er tændt eller slukket til den tid.

I øvrigt består hele produktionsholdet næsten udelukkende af kvinder og det giver håb for ligestillingens fremtid!

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil have humor og alvor samlet i én performance, som er fuld af nøgenhed.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Seks unge under 25 år kan få billetten til 40 kr., hvis man bestiller samlet.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s