Anmeldelse: Unitopia

Spillested: Frue Plads, Kbh. K
Spilleperiode: 4. – 7. april 2018
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★★★

Hvad er det?
Københavns Universitets gamle, smukke bygning inde på Frue Plads bliver i Unitopia vækket til live med optiske illusioner og et elektronisk, psykedelisk lydbillede. Installationen er skabt i et samarbejde mellem de to performancekunstnere Steen og Hejlesen, Den Sorte Skole og det kunstneriske laboratorium Metropolis. Det ene øjeblik er bygningen pakket ind i smukke grene, og i det næste forvandles den til en kæmpe bogreol. Alt sammen er skabt af lysprojektioner, som er nøje skræddersyet til arkitekturen. Universet er abstrakt, dystopisk og syret. Der er ikke som sådan en historie, men nærmere et overordnet tema om fremtidens teknologier.

Det gode og det knap så gode
Unitopia er med til at vise, at den teknologiske udvikling har ramt kunstverdenen. Jeg har altid syntes, at lysinstallationer i sig selv skaber nogle spændende og imponerende oplevelser, og denne installation er ingen undtagelse. Der skabes en synergi mellem teknologi og arkitektur, når facadens søjler og statuer får en aktiv rolle i billederne. Fx bliver søjlerne forvandlet til en slags hjerne-elevatorer og statuerne bliver til uhyggelige skelet-agtige figurer.

Det er som nævnt svært at tale om en egentlig ‘fortælling’ i – og endda mening med – Unitopia, fordi der er mange forskellige betydningslag. Det er i høj grad op til publikum selv at finde ud af, hvad forestillingen betyder for netop dem. For mig handler det både om politisk usikkerhed, frygt for fremtiden og nye teknologier, magtforhold og meget mere. Temaet passer godt til bygningen, som er en af Danmarks ældste vidensinstitutioner. Det er godt tænkt at vælge et tema, som prikker til, hvad viden kommer til at være i fremtiden, og hvad mennesker overhovedet kan bruges til, når teknologien kan mere end vi kan. Musikken understøtter billederne og temaet godt, og der er tydeligvis nogle fans af Den Sorte Skole blandt publikum, som står og nyder musikken.

Desværre er meget af oplevelsen lidt langtrukken og svær at forstå. Jeg står længe og venter på, at der kommer noget helt vildt flot, men ender med at vente længe, før der kommer noget, hvor jeg bliver blæst bagover. Udtrykket bliver ofte lidt for syret, og det får af og til sekvenserne til at føles lange.

Jeg synes nu stadig, at det er en imponerende opsætning, men jeg tror, at denne lysinstallation havde fungeret bedre på bagscenen til en koncert, så det syrede univers kunne få lov til at skabe en stemning frem for at stå alene som en til tider uforståelig fortælling.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil opleve en bygning, der ser ud som om, at den er levende, og hvis du tænker at syrede, psykedeliske performances er noget for dig.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Unitopia er ganske gratis, så det er ligemeget, hvor fattig du er. Den spiller dog kun lørdag d. 7. april 2018.

Foto: Boris Bezic

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s