Anmeldelse: Dæmoner

Spillested: Mungo Park Kolding
Spilleperiode: 22. marts – 17. april + 31. maj – 1. juni + CPH Stage 5. – 7. juni.
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★

Hvad er det?
En forestilling som denne lægger sig lunt ind i rækkefølgen af store klassikere som blandt andet Peggy Pickit Ser Guds Ansigt og Hvem er bange for Virginia Wolf? Det er forestillinger, der drejer sig om parforhold, og som ikke tøver med at vise skyggesiderne af den ideelle og romantiske forestilling om kærlighedens lethed. I Dæmoner sidder jeg som naglet til stolen fra første til sidste sekund. De to elskende, Katarina og Frank, bor sammen i en spartansk indrettet bolig. Katarina fylder ensomheden ved at gå rundt i sin stue med en uhyggelig “skønheds”maske på. Frank kommer hjem, og han har sin mor med, men hun ligger dog som aske i den medbragte urne. Så er scenen ligesom sat, og herfra bevæger forestillingen sig heftigt frem. Ved hjælp af utrolige stemningsskift forløber den fra det maniske over det passivt aggressive til det depressive. Forestillingen viser, hvorledes parforhold kan opretholdes gennem vreden og handler om to mennesker, der hader hinanden så meget, at de ikke kan undvære det, og deres underboer som langsomt suges ind i deres deroute.

Det gode og det knap så gode
I Dæmoner får vi lov til at grine af det modbydelige bånd, der nogle gange binder os sammen. Vi får lov til grine af de dæmoner, vi ser hos os selv og i andre. Men forestillingen er ikke kun sjov, den er også gravalvorlig. På den måde overrasker forestillingen mig positivt hele tiden, og teksten krumspringer rundt i alle sindets krinkelkroge. Eksempelvis når Frank fortæller sin kone: “Jeg elsker dig, men jeg kan ikke lide dig”. Scenografien holder sig til et flot visuelt, stramt koncept. Den hvide farve pryder hele rummet, men enkelte steder fremhæves visse genstande gennem brugen af en markant rød farve. På den måde gelejdes min fokusering skønt rundt på scenen og fremhæver det væsentlige. Selv køkkenredskaberne har deres egen betydning. De bliver benyttet af karaktererne i en passiv aggressiv stil til at sende spydigheder og edder til hinanden. Jeg kan sagtens tilgive, at forestillingen nogle gange taber lidt kadence og lidt flow, for hele rammen er velfortalt. Oversættelsen er ganske glimrende og instruktionen lige så, desværre kan jeg ikke rigtig finde ud af om Maja Juhlin og Frank Thiels sammenspil er uovertruffent, fabelagtigt, genialt, exceptionelt eller bare fantastisk. Jeg indgår her et kompromis og siger: det må være dem alle.  

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til en cocktail bestående af, ja, cocktails, fire sprængfarlige mennesker med noget på hjertet og en led hånd på struben af de andre, fed scenografi og en fuldstændig fremragende tekst.  

Studerende og fattig? Sådan gør du
Forestillingen koster 100 kr. for studerende, men du skal skynde dig at tage til Kolding, for den er snart udsolgt. Heldigvis spiller den også i København under CPH Stage.

Foto: Palle Peter Skov

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s