Anmeldelse: Elektra

Spillested: Huset KBH
Spilleperiode: 21. – 25. marts 2018
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★

Hvad er det?
Elektra er noget så sjældent som et teaterstykke på engelsk i København. Forestillingen er iscenesat af teatergruppen CBS Theatre, der er drevet af studerende fra CBS. Elektra er virkelig en af de mere komplicerede græske tragedier, hvor alle ender med at tabe (og dø), fordi mennesket er ufuldstændigt og lader sig styre af drifter og lyster snarere end klogskab og visdom. Således også hovedpersonen Elektra og hendes vanvittige familie. Jeg vil spare jer for stamtræets detaljer, men blot give et rids af historien: Elektras mor har dræbt hendes far. Far har dræbt søster (det sagde guderne han skulle), så nu vil Elektra dræbe sin mor som hævn, men først skal hun lige finde sin bror, der blev væk som spæd. Hertil skal lægges, at historien i bedste græske tragedie-stil er garneret med en ordentlig omgang monologer. Med andre ord en relativ kompleks historie der kræver sit for at kunne holde et publikum fanget.  

Forestillingen spiller i Huset KBH i et ganske rustikt rum oppe under loftet med plads til omkring hundrede publikummer. Scenen var til lejligheden blevet piftet op med indgangspartiet fra et græsk tempel og seks piedestaler, hvorfra koret kunne fortælle om slagets gang på scenen.

Det gode og det knap så gode
CBS theatre vil tydeligvis ikke spille ‘spare-teater’, så kostume- og scenegrafibudgettet er i dén grad blevet strukket så meget, som man kunne, for ingen skal mangle hverken toga eller tempel. Naturalistisk skal det være! Flot ser det da bestemt også ud, når korets seks kjoleklædte orakler træder op på hver sin piedestal og med et græsk tempel på fjerde sal i København K. Men at den velspillende Elektra skulle tvinges i en knastør akrylparyk, fordi hun skulle være blond, og at dronningen skulle ned i et vanvittigt kjole/tiara-sæt, kan godt forlede en til at tro, at der måske er blevet talt mere om form end om indhold. Den hypotese lod sig desværre bekræfte lidt for ofte, som da dronning Klytemnestras dødskamp blev så skingert råbende, at den nærmest røg over i soap-genren og trak i smilebåndene på publikumsrækkerne. Ikke umiddelbart ønskescenariet for en scene hvor en mor trygler sin søn om ikke at dræbe sig, forestiller jeg mig. Ligeledes bliver det, der skulle have været vores allesammens comic relief til en hårdtpumpet techno-scene med aviatorbriller og stiv pik, hvilket fremstår fjollet og ligegyldigt. For hvorfor skal der techno-danses? Ingen dialog, hverken før eller efter, pegede i den retning, så man må undres.

Forestillingens klart stærkeste kort var koret, der på nydelig vis guidede os gennem familien Elektras genvordigheder, med lækkert gennemtænkte referencer til nutidige kriges lige så ligegyldige menneskelige fjolletheder, som dem stykkets hovedpersoner slår hinanden ihjel over. Her fik stykket virkelig den tyngde, som kunne have båret et så modigt valg som stykket Elektra til måls.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du går på CBS.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Går du på CBS koster en billet 80 kr. Er du under 25 år koster det 100 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s