Anmeldelse: The Time Being

Spillested: Teaterøen
Spilleperiode: 15. – 18. marts 2018
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★★★

Hvad er det?
The Time Being er en interaktiv installationsperformance skabt af Cantabile 2, hvor publikum deles ind i grupper og gennemgår mange forskellige opgaver. Det er en halvandens times lang oplevelse, hvor publikum aktivt deltager og påvirker værket. Seks skuespillere leder hver en gruppe gennem de små opgaver, som har en legefuld karakter. Oplevelsen er bygget op omkring et narrativ om teknologiens betydning for mennesket og fremtiden. Kommer teknologien til at kunne overtage alle menneskelige funktioner, så mennesket ikke længere er den overlegne art? Publikum bliver stillet overfor hypotetiske fremtidsmuligheder og bedt om at tage stilling til dem i de enkelte opgaver og handlinger.

Det gode og det knap så gode
Cantabile 2 kalder det selv for en ‘human specific performance’; dvs. en performance, der så at sige er designet til det enkelte menneske. Det er også den følelse, jeg har, da jeg går derfra. At jeg har fået min helt egen, unikke og specielle oplevelse.

Ved performancens start ledes publikum fra foyeren ned af en snoet trappe og ind i et stort, sort lokale med dæmpet belysning. Publikum placeres i seks cirkler baseret på deres alder. Derefter laves der justeringer ud fra personlige informationer, så de endelige seks cirkler hver indeholder fem personer. På den måde bliver publikum inkorporeret i det fiktive teknologiske system, som oplevelsens narrativ kredser sig omkring. Narrativet bliver som sagt mere som en rammesætning end en egentlig præmis for, at den enkelte opgave kan udføres. Når det er sagt, kan det alligevel mærkes, hvordan rammesætningen bidrager til en helhedsfølelse i værket. Efter inddelingen overtager en række af opgaver for hver gruppe – ikke én gruppe er igennem de samme opgaver, ligesom hver person i gruppen individuelt må forholde sig til det aktuelle. Alle opgaverne og den samlede oplevelse er super gennemført og tjekket. De seks skuespillere forandrer rummet med simple elementer som gulvtæpper, taburetter og runde plader, som deltagerne skal stå eller sidde på.

Én af de mest magiske opgaver for mig var et spejlkabinet af øjne. Jeg selv og fem andre placeres ved et rundt bord, hvorpå en lille sekskantet bygning med huller til seks par øjne står. Når vi sætter os til rette med øjnene i hullerne er det det eneste, vi kan se. Ved hjælp af perfekt vinklede spejle, kan vi alle se hinanden i øjnene. I høretelefoner modtager vi instrukser i en leg, hvor vi på skift kigger hinanden i øjnene og udnævner roller i gruppen baseret på denne øjenkontakt.

Der er slet ikke plads nok i den her anmeldelse til at fortælle om alt det, jeg har på hjerte. Men kort sagt var det virkelig en oplevelse, jeg lod mig forføre af. Den stemning, der skabes i rummet indeholder en ømhed og sensitivitet og tillader publikum at udføre grænseoverskridende handlinger, som f.eks. at ‘næse-kysse’ en vildt fremmed. Det er utroligt unikt og smukt. Jeg tror ikke, at en eneste deltager gik upåvirket herfra, og jeg havde i hvert fald udelukkende en positiv oplevelse.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du trænger til nærhed og omsorg og tør lade en fremmed give dig det.

Studerende og fattig? Sådan gør du
De få forestillinger er desværre fuldstændig udsolgt.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s