Anbefaling: Mombie

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 13. marts 2018
Anbefalet af: Kristoffer Spender

Teatret Svalegangen har her i foråret haft adskillige ‘readings’ på programmet, og indtil nu har niveauet af teksterne været forbløffende højt. En tekst bliver læst højt (deraf navnet) af skuespillere for et publikum, mens dramatikeren, der er midt i arbejdsprocessen, lytter med. Herefter er det så muligt for publikum at komme med gode råd og spørgsmål til dramatikere. Det er alt i alt et anbefalelsesværdig arrangement, og hvis tendensen til tekster på et højt niveau fortsætter, så er der i hvert fald meget i vente fra den næste bølge af talentfulde dramatikere.

Mombie
Denne gang var det Jeanettes Munzerts tekst Mombie, der blev ‘readet’. Hun er også snart aktuel med Grab them by the Pussy på Svalegangen. Mombie er en skarpskåret tekst som igennem karikaturen skaber hele og identificerbare figurer. Niveauet af identifikation, væsentlighed og aktualitet er højt i denne tekst. Den handler om en nybagt mor, som kæmper med både at være kunstner, karrierekvinde, mor, kone og alle mulige andre ting. Hun forsøger at administrere alle de forventninger, der knytter sig til alle disse roller på samme tid, og også dem, hun har til sig selv. Det kan godt gå hen og blive lidt af en gordisk knude. Og det bliver det da også for vores kvindelige hovedperson, selvom hun spejler sig i den stærke figur Pippi Langstrømpe. Det er en sort og absurd komedie og selve sproget og stilen vækker minder til Blinkende Lygter og De grønne slagtere. Nu med en kvindelig hovedperson. Det er væsentligt, for forestillingen handler også om en kvindelig dramatiker, som har svært ved at skrive.

Som sagerne står lige nu var de flere spor i teksten ikke helt flettet sammen, og den samlede progression ledte ikke naturligt over i den næste. Det føles som om, der er nogle mellemregninger, der ikke er kommet på plads endnu. Men i det store hele er det et stærkt skelet at sætte kød på.

Jeg vil også gerne rose de fire skuespillere for en fin stemmeføring og spil på teksten. Meget i tekstens ånd. Særligt i en scene hvor hovedpersonens barn snakker med sin mor. Den er særligt sjov, ikke kun fordi barnet snakker som en voksen, men fordi barnet allerede nu tilkendegiver, at hvis moderen bliver ved med at sende hende i børnehave, så sender hun hende eddermame på plejehjem, ligeså snart hun kan. Teksten vil i det hele taget kunne blive sat op mange steder. Den var klar i mælet og ligefrem. Det bliver spændende at følge med i, hvordan teksten ender. Allerede nu sendes der en varm anbefaling afsted – uanset hvor den lander.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s