Anmeldelse: Mens vi venter på Irak-kommissionen

on

Spillested: Teater Katapult
Spilleperiode: 6. – 13. marts 2018
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★

Hvad er det?
Kultursociolog Jørgen Andersen kalder sig selv for støttepædagog for den kollektive korttidshukommelse. I kælderen under Det Kongelige Arkiv holder han styr på Danmarks samlede erindringer, og denne gang inviterer han os ind til en snak om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. I en gennemgang af politik, krigsføring og massevis af løgne, fortæller Jørgen Andersen den sande historie om den danske involvering i krigen, som politikerne ellers ihærdigt har forsøgt at gemme væk. Mens vi venter på Irak-kommissionen er anden forestilling i selskab med kultursociologen Jørgen Andersen, som i 1992 opsatte forestillingen Mens vi venter på retfærdigheden. Nu er han tilbage med en ny sag og inviterer atter publikum med ned i arkivet.

Det gode og det knap så gode
Forestillingen tager udgangspunkt i et foredragslignende koncept med plancher, projektor og pegepind. Det lyder måske kedeligt, men Peter Larsen, skuespilleren bag Jørgen Andersen, leverer Irak-sagen på humoristisk vis. Det er sin sag at fremføre et foredrag på to timer underholdende, men det lykkes ganske glimrende for forestillingen, der ved hjælp af effekter og solidt skuespilarbejde løfter stemningen. Peter Larsen skal have stor ros for sin skuespilpræstation, der trods fejl og forglemmelser aldrig bryder rollen, men tværtimod bruger det som brændstof til nye vittigheder. Skuespillet er gennemført og velspillet, og karakteren rummer både klichéer og finurligheder, der på godt og ondt former kultursociologen. Larsen er en levende fortæller og dynamisk skuespiller, hvilket er nødvendigt i en fakta-tung forestillingen som denne. Men det skinner alligevel igennem, at han har problemer med det noget nær 100-siders lange manuskript. Han og suffløren har et godt sammenspil og inkorporerer fejlene på bedst mulige vis, og det bidrager endda sommetider til karakteren, at suffløren bryder ind, men i sidste ende virker det sjusket og uprofessionelt.

Forestillingens største charme ligger igen i hænderne på Larsen, der skaber et genialt spil mellem ham og publikum. Hans evne til at gribe situationer i luften og bringe dem ind i sit spil er imponerende og hans gentagne henvendelser til publikum bringer stor latter frem i salen.

Scenografien er bygget op af kartotekskasser, mapper og papirer og bidrager til forestillingens fremskriden og publikums nysgerrighed. Alligevel synes forestillingen for lang og jeg mister koncentrationen mange gange i løbet af forestillingen. Det føles lidt som at se en meget lang sketch. Selvom den manglende aktualitet til dels undskyldes af arkivar-præmissen, er det ikke nok til, at jeg finder forestillingen relevant. Det er 15 år siden at Irakkrigen fandt sted, og det vækker ærlig talt ikke noget i mig at blive konfronteret med det nu. Dog må jeg også erkende, at jeg måske ikke var en del af målgruppen, og det ældre publikum i salen virkede begejstrede.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til god gammeldags morfarhumor eller har en bedsteforældre, du vil hive med i teatret.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25 år, koster billetten 150 kr. Skal du have farmor med, koster pensionistbilletten 175 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s