Anmeldelse: Jeanne D’arc

Spillested: Teater Republique
Spilleperiode: 3. marts – 7. april 2018
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen

Line: ★★★★
Clara: ★★★★★

Hvad er det?
Først efter Jeanne D’arc blev brændt levende som 19-årig, blev den franske jomfru erklæret som helt og helgen, men i denne opsætning er det ikke det altoverskyggende fokus. Her hører vi i stedet fortællingen om, hvordan en naiv teenagepige blev til en stormfuld hærfører. Fra hun som teenager begyndte at høre guddommelige stemmer til sin sidste dag på jorden, kæmpede Jeanne for Frankrigs frihed fra englænderne og retten til at være sin egen. De guddommelige stemmer fortalte hende, at hun skulle frigøre Frankrig og sørge for at tronarvingen Karl VII blev konge. Så det var lige nøjagtigt, hvad hun satte sig for at gøre. Og Jeanne sejrede. Hendes tankegang og viljestyrke huede dog hverken hærfører, præster eller resten af det konservative middelaldersamfund anno 1425. Både franskmændene, der ellers burde være på Jeannes side, og englænderne nægtede at forene sig med tanken om, at en kvinde kunne udrette noget. Dermed indledtes en heksejagt mod Jeanne, der førte til hendes endegyldige og tragiske død.

Det gode og det knap så gode
Republiques store scene er altid et overvældende rum og allerede ved første øjekast er scenografien til Jeanne D’arc et imponerende syn. Scenograf Bente Møller har skabt et simpelt rum, der ikke består af meget andet end en stor sort bunke granulat midt på scenegulvet. En stor, tung betonmur omringer scenen – herpå tårner det talstærke mandskor sig op i størstedelen af forestillingen. Hætteklædte og bistre spiller de ned til hovedrolleindehaveren Danica Curcic, der spiller den kvindelige martyr. Mandskoret er anført af den hætteklædte Peder Holm Johansen, som portrætterer alle de mænd, Jeanne møder.

Jeanne D’arc er en imponerende opvisning i hvor stærkt og overbevisende skuespil kan være. Curcic leverer en kraftpræstation af dimensioner, når hun på troværdig vis forvandler sig fra uskyldig teenager til martyrisk hærfører. Hun spiller med så stor overbevisning, at ubehaget kan mærkes helt ud på publikumsrækkerne, når Jeanne fx får nærmest epileptiske anfald, fordi englene taler til hende. Det er svært ikke at blive helt forpustet, når Curcic med eksplosiv kraft kaster sig fra den ene væg til den anden. Hun er et gennemført og oplagt valg til rollen, og Curcics enormt kraftfulde stemme fylder rummet med en abnorm styrke, der klæder rollen.

Peder Holm Johansen skal dog ej forglemmes. Han imponerer, når han ubesværet bevæger sig mellem roller som Jeannes bryske og bestemte far, præst, soldat og en svækling af en tronarving: Karl VII. Johansens dybe røst trænger gennem marv og ben og tilføjer virkelig en skøn dybde og variation til forestillingen.

Ved første øjekast indeholder Stafan Valdemar Holms Jeanne D’arc alle de rette elementer til at skabe en både stærk, moderne og kraftfuld forestilling. For det meste er de yderst vellykkede, men desværre er der også taget valg, der hæmmer forestillingen. Idéen om det store mandskor som medspiller og symbol på patriarkatet er i og for sig god, men det fylder på en til tider uhensigtsmæssig måde. De mange mænd skal ofte råbe så mange ord i kor med så meget styrke, at ordene forsvinder og bliver utydelige. Desuden forstyrrer det helhedsbilledet, at mændene spiller med meget varierende entusiasme, som fjerner fokus fra Jeanne.

Som sagt spænder Republiques fortælling sig over de sidste seks år af Jeannes liv, og det er som udgangspunkt interessant at se denne del af Jeannes liv, fordi man som regel kun hører om hendes sidste dage og rettergang. Der kunne dog med fordel have været skåret længere ind til benet. Til tider er der tilføjet overflødige gimmicks, som ikke bidrager synderligt til historien. Ofte søges humoren og grinet, hvilket slet ikke er nødvendigt for en forestilling som denne. Den kunne snildt være drevet af alvoren, dramaet og ikke mindst den gode tekst.  

Dermed ikke sagt, at man skal snyde sig selv for Jeanne D’arc. Den rummer imponerende mange veludførte aspekter. Vi går fra teatret med en oplevelse af at have set en power-forestilling og efterlades med et indtryk, der er særdeles mærkbart.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil se en kraftfuld forestilling, som kommer med et nyt og dejligt bud på, hvordan historisk drama kan opføres i moderne klæder.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Kan du samle din gode medstuderende på under 25 år, kan du få billetter til kun 80 kr. Er du blot ene studerende koster billetten 150 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s