Anmeldelse: Herfra min verden går

on

Spillested: Åbne scene på Godsbanen
Spilleperiode: 28. februar – 3. marts 2018
Anmeldt af: Daniella Ottendal Skovgaard

★★★★★

Hvad er det?
Hun er 14 år og har gået i dansk skole siden 0. klasse. Efter otte år i asylsystemet har hendes familie stadig ikke fået opholdstilladelse i Danmark. Men hun forsøger ikke at tænke på det. I stedet drømmer hun sig til Los Angeles, hvor hun vil være designer eller måske makeup-artist. Herfra min verden går er en dokumentarisk ungdomsforestilling for 10-15-årige om at slå rødder og høre til. Men hvor gør man det, når alt man kender er dansk, ens fødeby er Las Palmas og ens ophav er fra Haiti? Gennem fortælling, dans og interaktivt teater bliver publikum taget i hånden og indført i en lang rejse, der endnu ikke kender sit sidste stop.

Det gode og det knap så gode
Forestillingen begynder med, at publikum bliver bedt om at tage stilling til, hvor vi har rødder, hører til og ønsker at høre til. På scenegulvet ligger bunker af puder, der hver især forestiller et kontinent. Jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg vel har rødder i Europa og sætter mig hen på en ternet pude på gulvet nord for Afrika-bunken. Her begynder et gennemtænkt interaktivt teater, der på tryg og velforklarende vis, bringer mig såvel som mine unge medpublikummer på en flygtningerejse. Én efter én får vi vores egen fortælling og bliver flyttet rundt på tværs af de forskellige kontinenter. Samtidig fyldes luften af spørgsmål, paragraffer fra udlændingeloven og fortvivlelse. Kan jeg blive her på min pude, der nu er placeret ud fra Australien?

Forestillingen har et utroligt flow, hvor alle elementer – dans, cellospil, mælkeplask og mudderformning – glider fuldstændig flydende ind og ud af hinanden. Det føles naturligt, når cellisten spiller sine stemningsfulde melodier, der akkompagnerer fortællingen uden at tage fokus. Det samme gælder dansesekvenserne, der uforstyrret glider ind og ud af forestillingen og tydeligt udtrykker følelser, relationer og handlinger. Scenerummet er tomt, men alligevel fyldt. Det tomme gulv bruges som lærred, og noget så simpelt som mælk bliver på én gang metafor for danskhed, rodløshed og det store middelhav. Min eneste anger er, at i en diskussion om politik og menneskelighed fortælles kun én side af sagen. Jeg tror sagtens, det unge publikum kunne have håndteret en forklaring af de oplistede love om udlændingepolitik og baggrunden for disse, om de er retfærdige eller ej. Det havde efter min mening absolut ikke været for stor en udfordring for de unge i salen. Det til trods formår skuespillerne at skildre fortællingen i øjenhøjde for deres målgruppe, trygt og forklarende, dog aldrig for udpenslende eller overpædagogisk. En politisk og uforståelig verden gøres pludselig meget håndgribelig og til at tage og føle på.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du skulle være så heldig, at forestillingen en dag bliver genopsat. Spilleperioden er desværre allerede ovre.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Det er desværre for sent at se denne forestilling, men skulle du trænge til et billigt smut i teatret, så har Godsbanen som regel billige billetter til unge under 25 og løbende nye forestillinger på programmet.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s