Anmeldelse: Bang & Betty

Spillested: Forscenen på Amager
Spilleperiode: 1. – 8. marts 2018
Anmeldt af: Mads Andersen og Stinne I. Henriksen

 ★★★

Hvad er det?
I Bang & Betty er vi til prøve på Folketeatret, hvor Herman Bang iscenesætter Strindbergs Frøken Julie. Hovedrollen spilles af selveste Betty Nansen og hendes medspiller er den noget talentløse Fritz Boesen. Bang og Betty har et nært og fortroligt venskab, men der vælter hurtigt skeletter ud skabene, som skaber stridighed, drama og opbrud.
Bang er homoseksuel og forelsket i den unge Fritz Boesen, der trods sine manglende skuespillerevner altså har fået en rolle i opsætningen – og ja, vel nok mest på grund af Bangs voksende begær. Betty er en selvstændig kvinde med store visioner for fremtiden. Hun vil bygge sit eget teater og nægter at lade sig kue af mænd eller amatøragtige medspillere. Begge har de til fælles, at de er for langt fremme i forhold til den tid, de lever i. De passer simpelthen ikke ind, og det medfører frustrationer og kvaler, især når den fremadstormende forfatterspirer Johannes V. Jensen dukker op.

Det gode og det knap så gode
På scenen står tre unge spillere fra Skuespilakademiet. Især Michael Hedstrøm, der spiller Herman Bang, formår at komme ud over scenekanten og fange publikums opmærksomhed. Han giver den gas, og han har tydeligvis taget sit karakterarbejde yderst seriøst.
Selve iscenesættelsen må beskrives som ovenud klassisk, men ikke fantastisk. Men først det gode: Som en del af scenografien ligger et stykke kød på et højt bord på scenens midte. Det ligner en luns rå mørbrad og bliver et symbol for den falliske seksualitet, der sprudler, og som trækker tråde til Herman Bangs litterære værker, fx romanen Tine – for dem, der måtte have det nødvendige kendskab til hans forfatterskab. Senere bliver kødet viftet rundt og klasket op på bagvæggen i Bangs raserianfald, der er forårsaget af alkohol og store følelser.
Det er en interessant og velskrevet historie, der giver et spændende og lærerigt indblik i Bang og Bettys tid, og som introducerer os til nogle kendte og spændende personer i den danske kulturhistorie.

Med det sagt, så bliver det for kedeligt i længden og fremstår en kende idéforladt. Der er taget sceniske valg, som ikke rigtig fungerer. De drikker for eksempel rigtig meget vin i forestillingen (som i øvrigt ret tydeligt er halvtyndt saftevand), og det kommer til at fylde alt for meget. Der er flere ’døde’ øjeblikke med total stilhed, hvor publikum sidder og venter på, at spillerne er færdige med at skænke op i glassene. Vi forstår godt, at Bang senere skal agere meget beruset og at vi derfor skal se, at han drikker meget, men selvom overdrivelse fremmer forståelsen, så får det unødvendig meget plads. Bang kan godt på hel troværdig vis klaske rundt med kød senere i forestillingen uden at have bundet mange glas vin. Derudover vælger man op mod slutningen at lave blackout inden en lille afsluttende epilog, og det får publikum til at klappe og igangsætte et afsluttende applaus på et for tidligt tidspunkt. Det virker som et ulogisk valg – ligesom det også gør, at forestillingens første del varer over en time og anden del (efter pausen) afsluttes brat efter kun en halv time.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil bakke op om nogle unge spillere med lyst og mod på at spille skuespil og er klar på taleteater, der giver et indblik i dansk kulturhistorie.

Studerende og fattig? Sådan gør du
En billet koster 75. kr.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s