Anmeldelse: YOKAI

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode: Afsluttet
Anmeldt af: Rasmus Borst

★★★★★

Hvad er det?
The Krumple er en international teatertrup, som beskæftiger sig med fysisk teater, dans og masketeater. Deres forestilling YOKAI er en sammensmeltning af alle disse former for scenekunst samtidig med, at den også benytter sig af alt fra poesi til tryllekunst i en kaotisk sammensmeltning af alt, der er magisk ved scenekunst.

Det gode og det knap så gode
Selvom det umiddelbart kan være svært at sætte forestillingen YOKAI ind under nogle traditionelle teaterbegreber, så er det ikke noget, der påvirker din oplevelse som publikum. Det gør den bare utrolig svær at beskrive, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale den! I løbet af de 60 minutter forestillingen varer, udfoldes et utrolig visuel stærkt univers, hvor de medvirkende præsenterer os for forskellige tableauer, som løst hænger tematisk sammen. De forskellige skæbner som vi møder kommer alle sammen ud for en eller anden form for tragedie, men samtidig udforskes håbet som gemmer sig inde i tragedien. Forestillingen er stort set uden ord, men det er intet problem for performerne at formidle alle følelserne gennem deres kroppe. Den står på bryllupper, auditions, selvmord, fisketure og depressioner i et stort kaos, men det bliver aldrig rodet eller forvirrende.

Det er simpelthen en fornøjelse at se spillerne arbejde med deres kroppe på scenen, og det fungerer både når de gør alting overdrevet og voldsomt, men samtidig også helt ned i det små hvor der stort set ikke er nogle bevægelser. Det er en forestilling som denne, der virkelig cementerer, hvad fysisk teater kan. Og selvom forestillingen også tit er hylende morsom, så tør den virkelig også gå derud, hvor det bliver ubehageligt. En balancegang jeg sjældent har oplevet lige så vellykket, som jeg så den her!

To af scenerne står ikke helt så stærkt som resten, hvilket bliver ekstra tydeligt, da resten er så vellykket. Derudover er forestillingen også lige lovlig længe om at komme rigtig i gang. Men alt i alt har The Krumple virkelig formået at skabe en magisk verden, som jeg ikke rigtig kunne tage øjnene væk fra, og som sagtens kunne have fortsat! Det er absurd, humoristisk, tragisk, enormt mærkeligt og alligevel utrolig klart.

Skynd dig ind og se den, hvis
… hvis du kan finde den! Jeg havde fornøjelsen af at fange en af de sidste forestillinger på deres Danmarksturné, men hold øje med den, da den sandsynligvis bliver genopsat.

Studerende og fattig? Sådan gør du..
Jeg så den på Teater Momentum, hvor du kan få et årskort til 500 kr., og det er virkelig pengene værd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s