Anmeldelse: REVOLT. SHE SAID. REVOLT AGAIN.

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 24. februar – 24. marts 2018
Anmeldt af: Kristoffer Fløe Dalsgård

★★★

Hvad er det?
Revolt. She said. Revolt again er, som titlen antyder, et oprør, en lille revolution, en revolte. Et slag i maven på hvordan alting er, hvordan sproget er, hvordan vi handler, og hvordan vi tænker om hinanden. Det er en forestilling, der vil tage det dybe livtag med, hvordan vi er som mennesker. Fem skuespillere portrætterer gennem fem kvarter, hvordan de gode intentioner kan give bagslag. Hvordan frieri kan være magtudøvelse, og fræk sengekantssnak kan blive revet fra hinanden af politisk korrekthed. Revolt. She said. Revolt again. Forestillingen er ganske enkelte iscenesat i et helt klassisk og kulsort scenerum, hvor der kun er skuespillerne og ganske få rekvisitter i spil. Minimalisme og enkelhed er i højsædet, og teksten skal tydeligvis i fokus – uforstyrret af scenografiske elementer.
Det er i høj grad skuespillerne, der bærer forestillingen, og det gør de flot! Det er klart disse præstationer, der gør forestillingen værd at se, for det er virkelig velspillet. F.eks. i starten hvor Jens Albinus og Marina Bouras slider hinanden op i en vidunderlig dialog.

Det gode og det knap så gode
Som nævnt ovenfor er forestillingens stærkeste kort castet af mange garvede kræfter, der forløser teksten med overskud. Når det så er sagt, så er det den første halve time, der virkelig er spark i, og som giver publikum noget af se på og forholde sig til. Her bliver (magt)forholdende etableret, og med få enkle greb er salen skiftevis i krampegråd af latter og målløse over den til stadighed mere bizarre udvikling i relationerne på scenen. For i disse #metoo-tider er det virkelig skønt at se en kvindelig ansat stå overfor sin chef og forlange mere fri mens chefen mere og mere desperat forsøger at begave hende med ting og penge i stedet for fritid og frihed. Sådanne små sekvenser er der en del af, og deres finurlighed er argument nok til at gå ind og se forestillingen. Dog blev den sidste halvdel fortløbende mere usammenhængende og det, der kunne have været en sylespids magtkritik, syntes nok mere som et over-teoretiseret slag i bolledejen – et stykke skrivebordsdramatik, om man vil.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du alligevel har årskort til Husets Teater eller skal bruge et arrangement med dine venner, inden I skal spise i Kødbyen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
80 kr. for de billigste billetter, hvis du er studerende eller under 25 år.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s