Anmeldelse: FORECASTING

Spillested: Bora Bora
Spilleperiode: 13. – 14. februar 2018
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★

Hvad er det?
FORECASTING er en helt igennem overraskende og lunefuld performance. Der sker egentlig ikke særlig meget i løbet af de 50 minutter, denne fysiske teaterforestilling varer. Det er faktisk den samme handling, som bliver gentaget igen og igen. Men hver gang sker der noget nyt. Lad mig forsøge at beskrive denne handling. Der er en kvinde, og der er en computer. På computeren afløser det ene YouTube klip det andet. Men det de har tilfælles er, at de alle er filmet som en slags first-person, eller det bliver i hvert fald first-person, når kvinden står bag ved og lader arme, ben, bevægelser og kropsdele spille som en forlængelse af hendes egen krop (se eventuelt billedet for at få en fornemmelsen). Sikke en timing, sikke en fornemmelse for collage og assemblage som kvinden på scenen udviser. Der bliver skabt sammenhæng og betydning ud af ingenting. Alle disse YouTube klip er sat sammen i en slags rækkefølge, hvor klippene på en måde er lagt i klynger. Vi kommer således gennem: guides til at fikse sin elektronik, hjælp til at kokkerere i køkkenet, dyr der bliver kælet med, berøringer mellem mennesker, våben der bliver affyret, frugter der smadres på forskellige måder og til sidst mennesker set indefra. Fuld af charme bliver hun ét med computeren og ét med maskinen. Hun bliver ét med de mennesker, som er på skærmen. Disse små vignetter afløser hinanden én efter én, og man bliver aldrig træt, for hun formår at holde det kækt og holde det friskt.

Det gode og det knap så gode
Man keder sig aldrig under denne forestilling, selvom den samme handling gentages om og om igen, så holder det sig underfundigt og levende. Det kræver sin performer at kunne interagere med computeren på den måde, og det er nærmest et studie i menneskelig adfærd og kropssprog, som hun portrætterer i denne komiske forestilling. Vi nærmer os antropologiens område, og den balancerer mellem yderpunkter af alvor og komik, indkapslet i farlige situationer, sex, mansplaining og vores omgang med våben. Men også kærlige strøg og noget så intimt som højtlæsning. På et tidspunkt skifter perspektivet, mens vi ser det, og vi tror på det, først bliver hun slikket i ansigtet af en hund, lige pludselig er hun hunden. Jeg er endnu ikke stoppet med at grine over dette billede nu her flere timer efter. Less is more hedder et gammelt credo, og det var imponerende, hvad hun kunne få ud af en computer, hendes egen krop og lyden i rummet.

Når det så er sagt, savnede jeg måske, at yderpunkterne var lidt hårde spændt for. Forestillingen holder sig således i en safezone, og virker også en anelse kontrolleret, men det tror da pokker, for jeg synes, at man skal holde tungen lige i munden for at opretholde illusionen i 50. minutter. Men jeg savnede måske et par tempo/rytme-skift. For charme, selvtillid og lækkert hår havde hun i hvert fald.  

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at overvære noget af en tour de force i komik, sådan helt slapstick-agtigt, blandet med små søde historier og sjove, underfundige og overraskende momenter.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetten kostede 90 kr. for studerende, og så fik man den anden forestilling Dans, For Satan med i købet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s