Anmeldelse: DANS, FOR SATAN

Spillested: Bora Bora
Spilleperiode: 13. – 14. februar
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★

Hvad er det?
En kvinde entrerer scenen – hun er blevet bedt om at læse noget højt. Den efterfølgende tekst består af mumlerier og måske en masse forskellige Pokémon-navne samt andre absurditeter. Hun sætter sig ned igen, en anden kvinde kommer ind. Hun er iført leggings i guld og en tætsiddende leopardprikket trøje. Bag ved hende er et lærred, foran hende et bord med tre glas mælk. Hvad der efterfølgende skete de næste 20 minutter rammer mig i lige dele lattermusklerne og ansigtet. Uden musik danser denne kvinde rundt, hun klapper sig på lårene, i hænderne og udråber stønne-lyde. Herefter maler hun med store sorte bogstaver: “Dick is God”. Hun danser videre, uden musik, og bunder de tre glas mælk. Herefter tager hun en ikke kogt/stegt medister frem. Sådan en lang melet og slasket én. Medisteren er som alt andet underlagt tyngdekraften og hænger der bare. Hun kløjser sig i mælken. Og med ryggen til tager hun sit tøj af, langt fra graciøst, men bare råt for usødet. Noget tekst kommer til syne på hendes ryg: “But the pussy…” Hun vender sig om: “Has the power.” Således står teksten tilbage “Dick is God, but the pussy has the power.” Den lader jeg så lige stå et øjeblik.

Det gode og det knap så gode
Forestillingen varede 20. minutter, og jeg anmelder den ikke som en stor og længerevarende produktion. Jeg anser den som et kondenseret øjebliksbillede af en frustreret generation, der er fanget mellem puritanisme og seksuelt begær. Denne danseforestilling er for mig et feministisk digt, et digt af den slags som ikke rigtig slipper mig, og jeg glæder mig allerede til at læse romanen. Det siger jeg ikke fordi, DANS, FOR SATAN ikke er god nok som den lille fine perle, den er, men fordi jeg har lyst til at se mere. Danseren Hilde Ingeborg Sandvold var god til at tage publikum ind samt vride og vrinske sin krop. Til næsten hingst agtige bevægelser og lyde gentog hun sine bevægelser, og så uden musik. Det fornemmer jeg ikke er så let, som det lyder. Hendes dans holder sig i et lystigt og syndefuldt område, og med en nærmest patriarkalsk adfærd manifesterer hun den indre lyst til at tage initiativet, også selvom det kan give forskrækkelser.

Der måtte gerne have været mere tid og flere tableauer til at udfolde denne tematik. Endnu mere savner jeg en medspiller, noget både statement og hendes dans kunne klynges op i mod. Noget der enten kunne berige eller tage eller bare noget, der kunne være noget andet. For selve akten var lidt ensidigt, her kunne man eventuelt med mere tid eller flere elementer nuancere selve tematikken, for sådan som den står nu, virker den mere som et manifest. Og disse har det med ikke at nå hele vejen rundt om den problematik, som der undersøges.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er frisk på at hvile i denne absurde, ironiske og komiske danseforestilling uden musik, men med råb, klap og klare statements.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Denne lille perle kostede for studerende 90 kr., og så fik du forestilling FORECASTING med i prisen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s