Anmeldelse: INTET

Spillested: Odense Teater, Værkstedscenen
Spilleperiode: 3. februar. – 22. marts 2018
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★★★★★

Hvad er det?
INTET er Odense Teaters iscenesættelse af Janne Tellers ungdomsroman af samme navn. Vi møder en syvende klasse, som kommer på dybt vand, da Pierre Anton en dag rejser sig, forlader klasselokalet og proklamerer, at intet betyder noget, og man derfor ligeså godt kan sætte sig op i et blommetræ og vente på at dø. Dette provokerer resten af klassen, som beslutter sig for at bevise, at der findes ting, som har betydning, og at Pierre i hvert fald ikke har ret i sin opfattelse af verden.

Det gode og det knap så gode
Jeg kendte ikke på forhånd til Janne Tellers roman, og det første jeg gjorde efter at have set dramatiseringen af hendes arbejde, var at skynde mig at bestille romanen på nettet. I hvert fald efter jeg havde tørret de sidste tårer væk og trukket vejret ordentligt for første gang i en times tid. INTET er nemlig et sandt power-house af en forestilling, intet mindre. For det første fungerer scenografien vanvittig godt fra første øjeblik, og selvom den ikke benytter sig af meget andet end stole, tasker og en helvedes masse sort maling, så er forestillingens univers slået fast fra første sekund.

De syv skuespillere spiller skiftevis de forskellige elever i klassen (kun Pierre og historiens primære fortæller, Agnes, spilles af den samme gennem hele stykket) og disse skift sidder så ufatteligt skarpt, at der aldrig er nogen tvivl om, hvad der foregår, selvom historien ellers gør, hvad den kan for at ryste dig af. Stykket bliver fortalt stort set, som når du læser en bog – komplet med ”så sagde hun…” osv. Selvom det umiddelbart kan lyde mærkeligt (og være svært at forklare), så fungerer det helt eminent, og det holder et vanvittigt tempo uden på nogen måde at tage noget fra de stille passager.

Jeg vil ikke afsløre plottet her – bare advare om, at en gang 7. klasses-eksistentialisme virkelig kan kravle ind under huden på dig, når det er så velskrevet og velspillet, som vi ser det her. Alle, som har minder omkring deres folkeskoletid, kan genkende sig selv og andre, og forestillingen tvinger os samtidig til at huske de ting, som vi virkelig gjorde alt for at glemme. Stykket er utrolig råt og voldsomt, og jeg overhørte andre tilskuere, som simpelthen synes, at det var for meget. Det er selvfølgelig en smagssag, men det bliver serveret med en så voldsom intensitet, at jeg simpelthen ikke fysisk kan kigge væk, selvom jeg ofte egentlig gerne ville. Og alligevel er stykket også til tider så hylende morsomt, at jeg lidt glemmer, hvorvidt tårerne på mine kinder kommer af grin eller gråd. Så med det in mente, at denne forestilling bestemt ikke er for alle, kan jeg kun komme med mine varmeste anbefalinger til, hvad jeg føler, er en fuldstændig uafrystelig teateroplevelse.

Skynd dig ind og se den hvis
… du har brug for at blive rystet godt og grundigt i din grundvold af en skidegod historie, hvis du bare holder af teater eller hvis du nogensinde har været barn eller teenager. Faktisk skal du bare tage ind og se den.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25, kan du få en billet til 85 kr. Ellers må du slippe 180 kr. Men skynd dig, for mange af forestillingerne er allerede udsolgt.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s