Anmeldelse: Forbrændt

Spillested: Odeon
Spilleperiode: 1. februar – 8. marts 2018
Anmeldt af: Nana Bruhn Rasmussen

★★★★★★

Hvad er det?
En kvinde er død og har efterladt sig et mystisk testamente, hvori hun forpligter sine børn, Jeanne og Simon, til at finde deres far, som de troede var død, og deres bror, som de aldrig før har hørt tale om. Det lyder måske trivielt og i hvert fald ikke ligefrem banebrydende, men forestillingen Forbrændt udvikler sig i en helt uforudset retning, som gang på gang tager røven på publikum samtidig med, at den formår at male de frygteligste billeder af krigens rædsler og deres følger for en ung kvinde. Det er en modbydelig fortælling, men den er fortalt så flot, at man hverken kan eller vil slippe den igen.

Det gode og det knap så gode
Jeg må modvilligt indrømme, at jeg ved forestillingens begyndelse frygtede, at der her var tale om endnu et uinspirerende familiedrama med kedelige, arketypiske karakterer. Disse tanker blev dog hurtigt gjort til skamme, for allerede ved mødet mellem afdødes advokat og de to voksne børn, kan jeg mærke, at der er gjort noget ud af karakterarbejdet her; og inden længe er jeg suget ind og helt fordybet i fortællingen om den afdøde Nawal.

Scenografien er holdt helt enkel i sort, og rekvisitterne er få, men det gør kun det samlede indtryk stærkere. Teksten og skuespillet kan sagtens stå alene, for det er troværdigt, både i de sproglige finesser, der som comic reliefs får løftet den tunge forestilling, og i de helt store følelser – som Simons (Youssef Wayne Hvidtfelt) overvældende vrede og den unge Nawals (Mette Kjeldgaard Jensen) gennemgribende fortvivlelse. I det hele taget har Forbrændt et helhedsindtryk, som er gennemarbejdet; scenerne fletter sig ind og ud af hinanden, og der veksles uden problemer mellem nutid og fortid, mens man aldrig er i tvivl om, hvad der foregår. Det er imponerende, hvordan publikum får tildelt den helt rigtige mængde oplysninger, så man er i stand til bid for bid at sammensætte puslespillet. For eksempel spiller en interesse for matematik, som først fremstår som et tilfældigt karaktertræk, en stor rolle i, hvordan fortællingens verdensbillede skal opfattes, inden dette langsomt bryder sammen.

Der er tale om 3 timers teater, men på intet tidspunkt keder jeg mig, tværtimod ligger der en spænding i luften og lysten til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, minder om følelsen man får, når man ikke kan lægge en rigtig god bog fra sig. Jeg har ikke en finger at sætte på Forbrændt, for den gør, hvad godt teater skal; den bevæger mig og sætter tanker i gang.

Skynd dig ind og se den, hvis
… ikke noget “hvis” – bare skynd dig ind og se den! Her er tale om klassisk teater i bedste kvalitet, og du vil ikke blive skuffet!

Studerende og fattig? Sådan gør du
De billigste pladser koster kun 80 kr., hvis du er studerende eller under 25 år, mens de gode pladser koster 120 kr.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s