Anmeldelse: Klassebilledet

Spillested: Bremen Teater – nu på turné rundt i landet.
Spilleperiode: 17. januar – 14. april 2018
Anmeldt af: Trine Berg Balle

★★★

Hvad er det?
Husker du også Helse-Else, smarte Bo eller smukke Martha fra folkeskolen? Hvis ikke, husker du måske nogen, der mindede om dem – og nu har du chancen for at møde dine gamle bekendtskaber igen i oneman-showet Klassebilledet. Skuespiller, entertainer og komiker Mikkel Schrøder har i samarbejde med sin far, skuespiller og instruktør Peter Schrøder, skabt et musikalsk tilbageblik på den søde folkeskoletid; dengang håret var højt, hjerter blev knuste og Sko/Torp bragede ud af anlægget. Nu er der gået 25 år, og 9.B skal mødes til reunion. Flankeret af de to musikere, Jeannette Bonde og Jakob Juul, inviterer Mikkel Schrøder os med til gensynet med klassen, og gennem finurlige sange og små anekdoter introduceres vi til et farverigt persongalleri af alle de stereotyper, vi mødte dengang i folkeren.

Det gode og det knap så gode
Da jeg træder ind på Bremen Teater, glæder jeg mig til at udfordre mit kendskab til ”oneman-showet”, som stort set begrænser sig til et par Anden-optrædener. Jeg er ikke så velbevandret i denne gren af comedy, men drages af, at musikken tilsyneladende er bærende for forestillingen, og hvad det kan tilføre formatet. På den musikalske front skuffer Klassebilledet bestemt ikke; musikken er virkelig i højsædet! De mange fine popsange er melodiske og så iørefaldende, at det nærmest er umuligt ikke at blive glad og vippe rundt med fødderne i takt til musikken. Mikkel Schrøder har en virkelig dejlig stemme, og både Jeannette Bonde, der varetager klaveret og synger kor, og Jakob Juul, der mestrer guitarer i alle former og størrelser, er charmerende og levende på scenen.

Anderledes forholder det sig dog med humoren, hvor der med fordel kunne skrues en tand op for originaliteten. Fortællingen centrerer sig primært om Mikkel Schrøders op- og nedture i relation til klassens mest fantastiske pige, Martha; både dengang og nu 25 år efter. Historien er sød, men også forudsigelig, så den spices op med stereotype sidekicks, som vi lærer bedre at kende gennem sangteksterne. Desværre synes flere af sangenes indhold og de dertilhørende anekdotiske oplæg til hvert nummer en smule søgt og forældet. Selvom persongalleriet nok er skabt med kærlighed, bliver de karikerede fremstillinger af ”ham med fodlænken”, ”ham den homoseksuelle” og ”hende den erotisk gavmilde” for letkøbte og usjove.

Aftenens helt store øjeblikke er derfor, når Mikkel Schrøder mellem sangene parodierer store kendte danskere, som bl.a. Povl Dissing og Jørgen Leth, der er blevet til personificerede GPS-stemmer. Det er dog en række børnesange fremført af Mikkel Schrøder i skikkelse af bl.a. Lukas Graham, Gulddreng og ikke mindst en helt fantastisk Thomas Helmig, der virkelig får salen til at knække sammen af grin. Det er skarpt og virkelig sjovt, og fungerer helt anderledes legitimt end med parodier af mennesker, der potentielt kunne sidde blandt publikum.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil have et trip down memory lane til din egen folkeskoletid og en håndfuld skønne popsange leveret af dygtige sangere og musikere!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Priserne varierer efter spillested, men er du under 25, findes der ungdomsbilletter de fleste steder til omkring 110 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s