Anmeldelse: Faust

Spillested: Mungo Park
Spilleperiode: 19. januar – 14. februar 2018
Anmeldt af: Karoline Ry

★★

Hvad er det?
Mungo Park og Alias Teaterproduktion sætter deres nyfortolkning af Faust op. Et hovedværk i tysk litteraturhistorie, som er skrevet af den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe i begyndelsen af 1800-tallet. I Faust møder vi professoren Faust, som er træt af at undersøge alt gennem videnskaben. Det udnytter djævelen Mefisto til at lave en pagt med Faust: hvis Mefisto tjener Faust, og giver ham alt, hvad han vil have på jorden, så skal Faust til gengæld tjene djævelen i Helvede. Undervejs forelsker Faust sig i Gretchen, som Mefisto hjælper ham med at score. Det sker bl.a. ved at besøge en heks, som laver en særlig trylledrik til ham. Forestillingen foregår i et hvidt kontorunivers, hvor både kostumer, skuespillernes hud, alle møbler og rekvisitter er malet hvide.

Det gode og det knap så gode
Lad mig begynde i den gode ende. Scenografien til Faust er helt ekstremt smuk, speciel og overraskende. Det unge scenograf-talent Julian Toldam Juhlin er ophavsmand til scenografien, hvilket han har gjort virkelig godt. Handlingen foregår på et hvidmalet udsnit af en kontorplads, hvor der er skåret et stort hul ud i midten, som afslører en helt mættet koboltblå farve bagved. Der er så mange detaljer i scenografien, som jeg kan kigge på og undersøge nærmere i løbet af forestillingen – og det er helt vildt fedt. Undervejs udvikler scenografi og rekvisitter sig, og der indføres flere blå elementer. Meget smukt. Et højdepunkt er da også et tidspunkt i forestillingen, hvor den blå farve bevæger sig bølgende ind på forscenen og omslutter handlingen.

Til gengæld er der bare så mange ting ved Faust på Mungo Park, der stikker i alle mulige forskellige retninger. Sproget lægger sig tæt op ad Goethes originalsprog med lange, kringlede sætninger, rim og små ordspil. Det kan sådan set fungere godt, men i den her sammenhæng bliver det et mere rodet end ophøjet sprog. Derudover føles handlingen utrolig langstrakt. Hvis de havde skåret noget af teksten fra de 1 time og 45 min., som forestillingen varer, så tror jeg, at det havde fungeret bedre.

Skuespillerne bruger scenografien på mange forskellige måder, hvilket fint viser scenografiens funktionalitet, men samtidig skaber et væld af overflødige bevægelser. Jeg savner en skarphed og klarhed, der bedre kan matche scenografiens stiliserede udtryk.
Derudover virker kærlighedshistorien mellem Faust og Gretchen underligt forceret og utroværdig. På trods af mange patos-ladede replikker, tror jeg bare ikke på, at de to karakterer skulle være hinandens store kærlighed.

Det, der fungerer bedst ved Faust, er helt klart scenografien, og det er ærgerligt, at resten af forestillingen ikke er på samme klare og gennemførte niveau. Myten om Faust, der sælger sin sjæl til djævelen, indeholder ellers nogle virkelig spændende temaer og dilemmaer, som desværre ikke kommer tydeligt nok frem.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil nyde en vanvittigt smuk og gennemført scenografi.

Studerende og fattig? Sådan gør du
De billigste billetter koster 40 kr. stykket, men det kræver, at I er seks under 25 år, der vil ind at se forestillingen. Ellers kan du få en enkeltbillet til 130 kr., hvis du er under 25 eller 150 kr., hvis du er studerende.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s