Anmeldelse: De lystige koner

Spillested: Folketeatret
Spilleperiode: 18. januar – 26. april 2018 (på turné rundt i landet)
Anmeldt af: Clara Lindstrøm Gleerup

★★

Hvad er det?
I 1597 udgav Shakespeare komedien De Lystige Koner i Windsor om, ja, lystige koner, der bor i Windsor. I 2018-udgaven er komedien flyttet til den vilde vesten, hvor et hav af stereotype karakterer bebor den lille landsby, hvor alle kender alle. De to lystige koner, fru Fjord og fru Pagh (Mette Horn og Camilla Bendix), lever et kedeligt liv med deres kedelige ægtemænd, der spilles af Jesper Asholt og Kristian Halken. De to kvinder hungrer efter lidt sjov og ballade, så da den fallerede tjenestemand, Falstaff, en dag erklærer sin kærlighed til dem begge, bliver der sat gang i løjerne. Falstaff aner ikke, at både fru Fjord og fru Pagh er klar over, at han har kastede sig for begges ben. De to koner beslutter sig derfor for at gøre grin med ham og i en tour de force af mere eller mindre komiske seancer, formår de to kvinder til sidste at få Falstaff ned med nakken på bedste shakespeareanske vis. Udover det udspiller der sig selvfølgelig en kamp om umulig kærlighed mellem landsbyens ungkarle og den smukke unge Laura Pagh, spillet af Sarah Juel-Werner.

Det gode og det knap så gode
Jeg er usikker på, hvor jeg overhovedet skal starte, for der er uden tvivl lagt op til den helt store komiske farce. Med navne som Halken, Asholt, Tom Jensen, Søren Hauch-Fausbøll, Horn og Bendix, forventede jeg en aften fyldt med grin. Det er dog sjældent, jeg rigtig griner, for den ca. 2,5 time lange komedie er simpelthen ikke særlig sjovt; den er både gammeldags og klichéfyldt. Jovist, Mette Horn og Camilla Bendix formår flere gange at nå ud over scenekanten som de to lystige kvinder, og Tom Jensens Falstaff har da også sin charme trods bremsespor i underbenklæderne og hår, der ikke er blevet vasket i en evighed. Alt i alt bliver forestillingen dog både karikeret og irrelevant. Om man har ville sætte forestillingen op for at vise, at kvinder kan være sjove, manipulerende og stærke, kunne sagtens være hensigten, den når bare ikke rigtigt i mål.

Der er mange historier, der skal fortælles og mange karakterer, der skal introduceres, at man bliver helt forpustet og knap når at lære dem alle at kende. Desværre bliver hele den unge kærlighedshistorie mellem Laura Pagh og de unge fyre totalt overflødig, og for at historien kunne være mere koncentreret, kunne man med fordel have skåret den fra.
Da jeg går fra salen sidder jeg tilbage med alt for mange spørgsmål; hvorfor skal historien udspille sig i Det Vilde Vesten (fordi der lever stereotyperne endnu, siger de) og hvorfor skal lægen være fransk og præsten tysk? Sikkert for at dække de nyankomne i det store USA, men det giver flere spørgsmål end svar, og de er til tider umulige at forstå i deres replikføring.

Skynd dig ind og se den, hvis
… hvis du er til løstsluppen Shakespeare-komedie med et western-twist!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Du kan få billetter til den nette sum af 100 kr. pr. stk.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s