Anmeldelse: Ulvehøjen

Spillested: Teater V (gæstespil fra Limfjordsteatret)
Spilleperiode: 10. – 14. januar 2018
Anmeldt af: Anne Slott Thorborg og Clara Lindstrøm Gleerup

★★

Hvad er det?
I 2017 var det 40 år siden, at Sebastian udgav albummet Ulvehøjen. Derfor var det oplagt at Limfjordsteatret omsatte albummet til teaterkoncert, der længe har været en af de mest populære teaterformer. På trods af de mange år på bagen har albummet stadig masser af budskaber, som er relevante i dag; vi er stadig trætte af politikerne, og vi har stadig drømme og føler usikkerhed om, hvad vi kan forvente af vores medmennesker. På den måde er det godt set, at albummet fra 1977 giver mening i dag. Teaterkoncerten skal være et symbol på dilemmaet om danskhed. Sådan fortæller beskrivelsen af forestillingen os i hvert fald om det, vi skal se på scenen.

Det gode og det knap så gode
På scenen står fem ualmindeligt dygtige musikere. De skønne melodier spilles på et bredt udvalg af instrumenter og får både et jazzet, rocket og poppet udtryk. Rent musikalsk er der ikke en finger at sætte på forestillingen. De gamle sange har fået en ny lyd med bl.a. elektrisk kontrabas, saxofon og elguitar. Musikerne har et eminent sammenspil og formår at skabe nogle melodiske opbygninger, der næsten får taget til at lette. Lasse Popps hæse og smertefyldte stemme er tydeligt inspireret af Sebastians originaler, når den vel og mærke kan høres gennem de lidt for kraftige instrumenter. Men selvom musikken er formidabel, er teaterkoncerten en flad oplevelse.

Dynamikken mellem sanger og band er underligt fjern. Vi får etableret en konflikt i begyndelsen; bandet vil tydeligvis ikke være i selskab med sangeren, men hvad så? Vi får aldrig afklaret, hvorfor de er fjendske, og hvordan de pludselig overgiver sig til hinanden og venskabet. Det er desuden svært at forstå, hvad det egentlig er forestillingen skal. Det såkaldte dilemma om danskheden kommer på intet tidspunkt til udtryk i forestillingen, for der er ikke noget teater i den her teaterkoncert. Det er som om, man har forsøgt at pådutte en ellers smuk koncert et teatralsk spil for at være berettiget til, at kunne kalde det en teaterkoncert.

Nuvel, en teaterkoncert behøver ikke nødvendigvis at have en kronologisk fortælling, men der er nødt til at være et forståeligt budskab. Det er desværre meget svært at få øje på i Ulvehøjen, og vi går skuffede fra den lille teatersal.
Alt i alt mangler teaterkoncerten simpelthen drama og handling. Vi sidder tilbage med flere spørgsmål, end da vi startede, for hvad lavede Lasse Popp på det camouflagemønstrede løbehjul? Hvorfor går han og drikker kaffe på scenen, og hvad skal vi forstå ud fra de mystiske videoprojektioner af fodboldkampe, fødselsdage og middage på den sparsomme scenografi? Ulvehøjen skal ses for musikken og ikke for dramaet eller budskabet.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er pjattet med Sebastians sange og kan lukke øjnene og blot nyde musikken som til en koncert.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du kan samle hele venneflokken (6 venner), kan I se forestillingen for 40 kr. stykket. Ellers må du slippe 95 kr. for billetten.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s