Anmeldelse: Frugt og blomster

Spillested: Akademiet på Krudttønden
Spilleperiode: 14. – 17. december 2017
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★★★★

Hvad er det?
Det er Scenkunstlinjen på Akademiet for musik, dans og teater, som har opsat denne fysiske teaterforestilling. Det fysiske er i centrum for forestillingens udtryk, men akrobatikken blandes med både drama og musik. Hvad forestillingen handler om, er lidt svært at beskrive, men man kan sige, at den handler om mennesker, bevægelser, følelser og relationer. Som publikum kommer man i denne forestilling på en følelsesmæssig rejse gennem både humor, vrede, kærlighed og alvor.

Det gode og det knap så gode
Frugt og blomster er en forestilling, som vil mange forskellige ting – på godt og ondt. Forestillingen er bygget op omkring mindre sekvenser med små historiebidder. Nogle scener er humoristiske og legende, mens andre er mere alvorlige og giver stof til eftertanke, fx med et citat som: “Tror du, at bare fordi jeg selv har valgt ensomheden, så kan jeg ikke synes, at den er svær at leve i?”

Forestillingen sender mig på en rutsjebanetur gennem minder med tidligere kærester og venskaber, men også en fremtid jeg har tanker om, hvordan kommer til at gå. Det er mit indtryk, at de mange følelser, som forestillingen berører, gør, at det er en meget personlig og individuel oplevelse for hver eneste person i publikum. Scenerne efterlader plads til, at man kan pålægge den fortolkning, man selv finder meningsfuld.

Alle 21 performere er stjernedygtige. Lige meget hvor man kigger hen, eller hvem der er i fokus, så er der en tydelig dyb koncentration og dedikation til forestillingen. Jeg er imponeret over, hvor mange forskellige ting performerne kan med deres kroppe, men de kan meget mere end det. De spiller også alle sammen på instrumenter og synger i løbet af forestillingen, og i hver eneste replik er der en fantastisk smerte og ægthed.

De mange forskelligartede sekvenser gør dog også, at jeg nogle gange mister pusten, så symbolikken går tabt i nogle scener, og de kommer til at føles lidt lange.

Frugt og blomster kan noget helt særligt, og jeg har lyst til at se den igen på grund af det energiske spil, den smukke symbolik og det autentiske udtryk.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at se 21 sindssygt dygtige performere udforske aspekter af livet gennem akrobatik, dans, sang og drama. Forestillingen spiller desværre ikke længere, men jeg kan kun anbefale at holde øje med kommende forestillinger fra Akademiet for musik, dans og teater.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Der er ingen studierabat at hente, men en billet koster kun 50 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s