Anmeldelse: Dolls – en menneskelige opera…

Spillested: Teater Får302
Spilleperiode: 1. – 23. december
Anmeldt af: Trine Berg Balle

★★

Hvad er det?
DOLLS er, som navnet antyder, en menneskelig opera, der hver aften i december præsenterer en ny opera – delvist fremført af dukker. Sirje Viise er operasangerinde og står alene på scenen, ledsaget af sine Barbiedukker, der på satirisk vis skal formidle budskaberne i disse operaer. Denne aften er det Turandot, en opera i tre akter af den italienske komponist Puccini, der er omsat til Barbie-teater. Operaen handler om Prinsesse Turandot, der er jomfru, og som gerne vil giftes. Hvis nogen ønsker at bejle til hende, skal han dog først besvare tre gåder. Svarer han forkert, så bliver han halshugget. Der er lagt op til et hæsblæsende komediedrama i et skørt miskmask af jul, opera og videoshow.

Det gode og det knap så gode
Da jeg ikke selv er en garvet operagænger, glæder jeg mig til forhåbningsvist at kunne nærme mig genren i denne skøre blanding af dukketeater og live-video i en moderne julesetting. Og det starter egentlig rigtig godt. En Barbiedukke projekteres op foran billeder af Operaen i København og kommenterer på handlingen i Turandot, som vi snart skal opleve. Det er originalt fundet på og sender en ironisk kommentar til den måde operagenren kan opfattes på; elitær og måske lidt selvoptaget.
Sirje Viise træder frem på scenen, kutteklædt og klar til at præsentere sine karakterer i en lille dukketeaterkasse med røde forhæng og udskifteligt bagtæppe. Og herfra sker der simpelthen noget med forestillingen, som bestemt ikke får mig til at holde mere af opera. Sirjes fortolkning af historien, som rigtigt nok allerede er en smule crazy i Puccinis udgave, bliver hverken sjovere, mere rørende eller spændende fortalt gennem Barbie. Det står klart, at Sirje virkelig er en dygtig sangerinde, men udtrykket bliver skabet, når operaen nærmest vrænges ud i det forholdsvist lille lokale, mens Barbien i julemandskostume teatralsk slår ud med armene.
Indimellem den tredelte historie vises en række hjemmegjorte reklamevideoer, hvor Sirje taler volapyksprog og spiser yoghurt, lærer os hundetricks eller reklamerer for ‘granny-sex’. Som et slags pauseindslag skal det opmuntre og skabe god stemning, men det er for søgt til at være sjovt og for underligt placeret til at give mening.

Jeg har svært ved at se, hvor Sirje Viise vil hen med forestillingen. Måske er det et forsøg på at tilgængeliggøre operaen for et publikum, som ikke nødvendigvis er så velbevandret i denne genre, og den tanke er jo prisværdig. Eller også er det en ironisk kommentar til julen og dens traditionsbundethed, som nu vendes på hovedet. Desværre bliver det bare for overgearet, og man føler nærmere, at operagenren latterliggøres end tilgængeliggøres.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil opleve opera på en måde, du helt sikkert aldrig har prøvet før.  

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du studerende eller under 25, kan du skaffe en billet til 50 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s