Anmeldelse: Lugten af Andre

Spillested: Teater Momentum
Spilleperiode:
25. november – 21. december 2017
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★

Hvad er det?
Lugten af Andre er årets julefrokostforestilling på Teater Momentum, og det betyder samtidig at scenekunstkollektivet Byproxy er halvvejs i deres tid på Momentum. Lugten af Andre er et mash-up af den klassiske julespecial på DR, hvor vi både får gode tips til and, musikalske indslag og masser af god gammeldaws julestemning. Alt sammen sovset ind i et fuldstændig kaotisk og vanvittigt univers, hvor det, der virker mest naturligt, er rensdyret i hjørnet. Konceptet fungerer ved, at man først møder til lækker julebuffet, dernæst show og til sidst naturligvis kaffe og kage.

Det gode og det knap så gode
Tilskuere med et skarpt sportsøje vil hurtigt opdage, at scenografien simpelthen består af kulissen fra sidste års Tour De France-studie. Forskellen er bare, at julemanden tydeligvis har kastet glitter og julestads ud over det hele. Det er kitsch jul lige fra starten og alle skuespillerne byder velkommen med en sammensmeltning af alle de julesange, du kender og alle dem, som du ikke kunne huske, at du kendte. De fire skuespillere (plus rensdyr i hjørnet) agerer både værter, publikumsopvarmer, James Price, julemand, Jesus, og hvad der ellers hører sig til i en rigtig julespecial. De lægger et enormt energiniveau i arrangementet fra starten, og det er en fornøjelse at se skuespillerne tonse rundt mellem karaktererne, alt imens scenografien gynger faretruende frem og tilbage. Samtidig prøver forestillingen dog også at være et absurd bud på det klassiske juleshow, og her fungerer det desværre ikke. Mange af jokes’ne er simpelthen bare ”se, hvor underligt og forvirrende det hele er” og udover få undtagelser bliver det desværre bare langtrukkent og tit alt for hysterisk til, at pointen omkring det overfladiske ved julen går rent ind. Anderledes smukt bliver det, når forestillingen får fokus og særligt en scene om, hvor svært det er at danse rundt om juletræet alene, står krystalklart og er både smuk og skidesjov. Desværre virker det ikke, som om resten af forestillingen ved, hvor den vil hen, og den ender med at blive en samling gode og flotte ideer, som desværre ikke virker i sammenhængen.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil være med i det mest vanvittige juleshow og samtidig få skubbet en enorm portion jul direkte i halsen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Momentums årskort er en nødvendighed for den odenseanske teatergænger og kan erhverves for 500 kr. Ellers kan en billet købes for 180 kr., og for 200 kr. oveni er der julefrokostbuffet inden forestillingen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s