Anmeldelse: Narnia

Spillested: Aarhus Teater, Store Scene
Spilleperiode: 24. november 2017 – 13. januar 2018
Anmeldt af: Kathrine Lemmeke Madsen

 ★★★★

Hvad er det?
Årets familieforestilling på Aarhus Teater er den eventyrlige fortælling om fantasilandet Narnia. Forestillingen er baseret på C.S. Lewis’ roman af samme navn, som handler om de fire søskende, Lucy, Edmund, Susan og Peter, der finder indgangen til Narnia i et stort garderobeskab. I eventyrlandet Narnia møder de fauner, talende bævere og desværre også den regerende, onde, hvide heks. Hun har kastet en forbandelse over landet, som har været underlagt en 100 år lang vinter, men det skal de fire børn sammen med mægtige Aslan snart få lavet om på. Det er en fortælling om familie, fantasi og frihed, der egner sig til børn og barnlige sjæle.  

Det gode og det knap så gode
Narnia er på mange måder en forestilling, der formår at underholde, fascinere og skræmme. Selvom de fire søskende ikke spilles af børn, har de fundet rigtigt fint ind til essensen af deres karakterer. Man mærker tydeligt, hvem der bestemmer, og hvem der bestemt ikke gør.

I Narnia møder børnene som sagt fabeldyr og talende dyr. For eksempel får de hjælp af et bæverpar, som spilles af Hanne Windfeld og Bue Wandahl. De er fuld af varme og humor og får med det samme vores kærlighed – bl.a. pga. deres kostumer, som er ekstremt godt lavet med kæmpe numser, knurhår og haler. Som kæmpe kontrast til de varme karakterer og hyggelige kostumer er den hvide heks. Isheksen er nemlig forestillingens mest skræmmende karakter, og Mette Døssing brager helt igennem med sin bestemte stemme og kropssprog, og det er en fornøjelse at se på. Hendes kostume er lige så vellykket og understøtter den ondskab, hun rummer.

Og så har vi den ikoniske løve, Aslan, jeg personligt havde kæmpe forventninger til. Igen skal der klappes af kostumieren, Camilla Bjørnvad, som i dén grad har indfriet mine forventninger. Manken er utroligt smuk, og han fremstår præcis som den stolte, gyldne løve, han er. Kostumet bærer dog ikke karakteren, og det er Jacob M. Kvols, som spiller løven, helt bevidst om. Han bevæger sig som Aslan, taler som Aslan og ER Aslan. Kostumer og karakterer spiller sammen, og det er fedt!

Noget af det, der dog ikke fascinerer mig, er scenografien, som har til opgave at åbne op for et utroligt vinterlandskab. Det er desværre ikke tilfældet ved denne opsætning. Der er ingen magiske træer eller dalende sne, kun skrå, hvide plader på den installerede drejescene, og det er ret skuffende. Derudover kunne jeg godt have ønsket, at de havde skabt mere dybde gennem baggrunden, men der bliver ikke projekteret landskab eller andet op, blot dalende blå lys. Det er vildt ærgerligt, at der ikke er gjort mere ud af landskabet, når kostumerne og karaktererne er så vellykkede i Narnias verden. Det hænger ikke sammen og står i vejen for den wow-effekt, der prompte burde komme, når Lucy for første gang oplever landet.

Narnia er vellykket på mange måder, klarest står kostumerne og skuespillernes præstationer. Men man kommer ikke uden om, at der bare er noget fantastisk ved selve fortællingen. Som drengen ved siden af mig sagde: ”altså, de kæmpede og alt muligt sejt!”

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til eventyrlig fantasy og gerne vil opleve den magiske fortælling om Narnia på scenen.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Forestillingen er komplet udsolgt fra ende til anden, så man skal virkelig være heldig for at skaffe sig en billet.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s