Anmeldelse: VERDEN UDEN OS

Spillested: Teater Nordkraft
Spilleperiode: 24. november – 1. december 2017
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★

Hvad er det?
En meget flot tekst omgivet af en minimalistisk og sigende scenografi samt en skøn præstation af debutanten Jela Nautius. Forestillingen er et monodrama, og Jela står ensomt på scenen, som var hun palle alene i verden, og det er sådan set også mere eller mindre forestillingens handling. For hvordan ser verden ud, når der ikke er nogen mennesker tilbage? Hvordan fortsætter verden, når der ikke er nogen mennesker til at korrigere og styre den, tæmme den og holde den nede? Sporene og resterne af menneskelig tilstedeværelse vil måske langsomt nedbrydes til fordel for den vildtvoksende og rene natur. Det er en meget smuk tekst, der på en nede-på-jorden-agtig måde tør stille de store spørgsmål. Det er en slags ny skabelsesberetning om en verden uden mennesker, og Jela Natius’ fintfølende væsen og skrøbelige stemme tager os med på denne rejse. Den minimalistiske scenografi giver et landskab af mulige fortolkninger i tilskuerens sind, og her kan verden blomstre frit. Scenografien er en lille kunstinstallation i sig selv, men som i både højde og drøjde næsten bliver en figur i kraft af sin materialitet. Denne sære skabning af nedfaldende huse bliver benyttet i forskellige sammenhænge, og særligt lyset fremhæver dens tilstedeværelse som det eneste bastante i en verden, der enten er i forfald eller ved at blomstre op, hvilket kommer an på øjet der ser.

Det gode og det knap så gode
Jela Natius portrætterer en figur, som ikke gør så frygtelig meget, men som bare er. Hun er tilstede og udviser et stort og komplekst nærvær, for hvilket rum befinder figuren sig i, nu når hun som menneske paradoksalt nok beskriver en verden uden mennesker? Dertil er anslaget slående godt. Der er i det hele taget mange gode scener, hvor særligt teksten står skarpt, men det kan den kun gøre, fordi instruktionen og Jelas spil virkelig er i forbindelse med den. Det vil sige, at jeg er stor fan af instruktionen, Jelas præstation og særlig teksten. Men på midt i forestillingen, er det som at alle tre elementer passer lige lovligt godt sammen, dertil savner jeg, at man også går mod tekstens rytme og tempo. For når hun endelig turde stå med ryggen til, eller sad op ad den hårde beton, ja så spærrede jeg for alvor øjnene op. Der hvor man ikke bare forlader sit ophav, som teksten er, men tager det med og viser noget nyt. Den smagsdom overskygger dog ikke det faktum, at forestillingen virkelig rammer mig. Både på min fantasi, men også mine sanser. Små lyde dukker op og forsvinder igen, små stemninger der glider gennem rummet. Forestillingen har god sans for, hvor vigtig en rolle lyset spiller for vores iagttagelse af naturen. Hvordan solens stråler enten kan være blindende eller reflekteres på et blad for derefter at fremhæve en lille cirkel i skovbunden. Lys giver rum, og teksten handler om tid. Det hele spiller i det hele taget meget godt sammen, og man kan diskutere, om der er et par klodsede lysskift, og at forestillingen blev en kende for lang, men skidt pyt. For denne særlige og fine forestilling vil du ikke gå glip af.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har mod på at blive taget med et sted hen, hvor du ikke har været før, til en verden uden mennesker. Og se den hvis du har mod på at læne dig tilbage og bare nyde en fremragende skuespillerinde forløse en særdeles god tekst.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetten koster 185 kr., og det gør den for alle. Men fat mod for du kan, såfremt du er under 25 år, erhverve et halvsæsons teaterkort til 150 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s