Anmeldelse: Hvad taler vi om, når vi taler om kærlighed

Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode: 23. november – 18. december 2017
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★★★

Hvad er det?
Det er en antologi, og det betyder egentlig en samling tekster vedrørende et specifikt tema eller en specifik forfatter. Denne forestilling er begge dele, og ordet antologi stammer egentlig fra det gamle Grækenland og betyder noget i retning af en blomstersamling. Og det er også lige, hvad forestillingen er. En samling af rørende sprogblomster på tekstens niveau, men også totalt dygtige og spirende skuespils-blomsterskud. Jeg blev gennem disse skiftende fortællinger taget med rundt i flere afkroge af mit sind. Steder jeg ikke har været længe. For hvad taler vi egentlig om, når vi taler om kærlighed? Taler vi om den eneste ene eller om det nødvendige ægteskab eller helt andre former for kærlighed? Èn ting er sikkert, kærligheden er aldrig præcis eller ligetil, og derfor må vi tale om den igen og igen. Hvilket nok også er en af grundene til, at kærlighedsfortællinger er en af de ur-fortællinger vi kender allerbedst. Man bliver præsenteret for de forskellige fortællinger: ”Why don’t you dance, Gazebo, Sacks, The Bath, Little Things og What we talk about, when we talk about love”. Tilgiv mig hvis jeg har glemt en fortælling eller to, eller at de stammer fra de andre omskrivninger, men det var dem, jeg kunne huske ud fra hukommelsen, og det er efterhånden lang tid siden, jeg læste den, men uanset hvad, så efterlader selve iscenesættelsen mig med et indtryk, der er større, end da jeg læste den. Og det siger ikke så lidt.

Det gode og det knap så gode
Tekstbearbejdelsen og det udpluk af fortællinger der er valgt, er ekstremt godt valgt. Samtidig er iscenesættelsen skarp, moderne, op på beatet og lige i øjet. Den er vild og voldsom, mudret og kompleks, præcis som de mennesker forestillingen skildrer. Det kunne næsten ikke være bedre. Overgangene drives af gode musiske indslag, så dette talentfulde hold fra skuespilskolen også lige får sat flueben ved dens færdighed. Man sidder tæt på scenen, hvilket giver et stort og gyldigt nærværsudtryk. Det er kun få steder, jeg mister denne nærhed, og det gør jeg hver gang, de nævner, at de opholder sig et specifikt sted i USA. Selve iscenesættelsen var yderst indtryksrig, men den gav ikke plads til, at disse rumforskydelser føltes troværdige. Men skidt pyt. Alt andet var hæsblæsende og råt for usødet. En anden gang jeg mister dem er i deres dans cirka halvvejs. Igen, skidt pyt.

I det hele taget var der kun plusser i min bog og nu til selve ensemblet indsats. Wow – jeg er blæst bagover. Det er altså ikke nogen nem tekst at forløse, og det er ikke nogle ensidige figurer at sætte krop til. Det er nuanceret og komplekse kærlighedsfortællinger, som de kropsliggør på bedste manér. Sikke et modigt hold, sikke en indsats – af hjertet tak. Tak for at vise mig at kærlighed både er noget, vi tager fra hinanden, men også giver. Nogle af fortællingerne var stærkere end andre, men ekstremt højt bundniveau. Især de to sidste var helt og aldeles slående og ramte lige ind i hjertekuglen. Efter at have været gennem både tårer, latter og refleksion, gik jeg i opløftet stemning fra rummet. Forestillingen er særdeles svær at slippe, og den sidder stadig i mig.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har mod på at se, hvordan god litteratur og et stærk visuelt koncept kan smelte sammen og give plads til, at et stærkt og nyt skuespilhold kan gestalte dette i en nærværende og slående præstation. Ja så skal du bare af sted – med det samme!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetten koster 60 kr., så der er en ingen undskyldning. Skynd dig nu bare af sted, og jeg gentager: med det samme!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s