Anmeldelse: As Far As My Fingertips Take Me

Spillested: Warehouse9
Spilleperiode: 17. og 18. november 2017
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★★★

Hvad er det?
As Far As My Fingertips Take Me er en performance, man kunne opleve på festivalen Bodies Beyond Borders. Festivalen undersøgte temaet territorier, og fandt sted på Warehouse9 den 17. og 18. november.
As Far As My Fingertips Take Me er en én til én performance skabt af Tania El Khouryman. Man bliver ført ind i et hvidt rum og iført en hvid kittel, hvor det venstre ærme er revet af. Midt i rummet er der placeret en stor hvid væg med et hul i, og under hullet er der en stol. Man bliver sat ned og får høretelefoner på. På den anden side af væggen sidder flygtningen Basel Zaraa. Gennem høretelefonerne får man forskellige instrukser. Man skal bl.a. stikke sin arm igennem hullet til Zaraa. Gennem lyd og berøring kommunikerer Zaraa og publikum med hinanden.

Det gode og det knap så gode
Dette er min første én til én performance. Den intensitet og opmærksomhed, der opstår, når to fremmede mennesker befinder sig sammen i et rum, er meget overvældende. For mig kan flygtningekrisen ikke reduceres til et koncept, når jeg sidder overfor et menneske, der har oplevet det på sin egen krop.

Zaraas ord, sang og berøring giver mig følelsen af at være tæt på de problemer og udfordringer, som han har været igennem. Tiden, der bliver sat af til mig, og det intime rum det foregår i, giver mig mulighed for virkelig at lytte og forstå på en helt anden måde end, når jeg ser nyhederne om selvsamme problematikker.

Zaraa laver en tegning på min arm, som forestiller to lange rækker af mennesker. De vandrer væk fra et mærkeligt objekt i min håndflade, måske en bombe, og op ad min arm. Min underarm ligger på Zaraas side af væggen. Han fuldender tegningen ved at tegne en streg hele vejen rundt om min arm lige under min albue: en mur, som de vandrende mennesker ikke kan komme over eller igennem. Samtidig er det også der den hvide væg imellem mig og Zaraa er. Pludselig får den simple streg en dobbelt betydning og bliver et symbol på den væg, der også skiller mig fra en verden af kamp mod grænser, diskrimination og opholdstilladelse. Jeg sidder på den “sikre” side at væggen og han på den anden side.

Jeg er meget bevæget, da Zaraa kommer ud på “min side” af væggen. Denne performance er et utroligt smukt og gavmildt møde mellem to mennesker fra forskellige verdener. Desværre mistænker jeg, at de mennesker, som kunne have størst gavn af det, aldrig kommer til at opleve det. Det ændrer dog ikke på, at dem, der rent faktisk får set denne performance, får et generøst indblik i et andet menneskes liv.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du vil møde en flygtnings indre verden.

Studerende og fattig? Sådan gør du
En billet koster 50 kr. uanset, hvem man er.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s