Anmeldelse: Oliver Twist

Spillested: Odense Teater
Spilleperiode:
9. oktober 2017 – 6. januar 2018
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★★★

Hvad er det?
Oliver Twist er Charles Dickens’ roman om den forældreløse dreng Oliver, som må gå så grueligt meget igennem for at bevise over for omverdenen (og ikke mindst sig selv), at han er meget mere end en ussel gadedreng – noget, som alle omkring ham ellers virker enormt opsat på at fortælle ham, at han er. Han flygter til London, og her falder han i med en tyvebande ledet af den koldblodige, men også voldsomt charmende Fagin. Vi følger den kvikke Oliver i kampen mellem samvittighed og overlevelse og ser, hvordan en lille knægt med hjertet på det rette sted kan ændre ikke bare sin egen tilværelse, men også menneskene omkring ham. På godt og ondt.

Det gode og det knap så gode
Oliver Twist er årets familieforestilling på Store Scene, og der skal gives et stort bifald til Odense Teater for at vælge en relativt mørk historie som deres store trækplaster. Allerede da tæppet går, står det klart, at de virkelig har forsøgt at gøre grundstemningen dyster og mørk – og det virker! Fra begyndelsen entrerer skuespillerne som det, de er; nemlig skuespillere komplet med synlige mikrofonledninger og endnu ikke færdiggjort make-up. På den ene side forsikrer det publikum om, at det selvfølgelig bare er noget, vi leger, men understreger samtidig også, at vi har med ægte mennesker at gøre. Det gælder både her og nu på scenen, men så sandelig også i forhold til de mennesker, som Dickens i sin fortælling har taget udgangspunkt i. Gennem hele introsangen bevæger skuespillerne sig makabert rundt, mens fortælleren beretter om en fattig gravid kvinde, som ligger og føder på en ussel fattiggård. Skrigene bliver højere og historien mere og mere mørk, mens det langsomt går op for publikum, at kvinden nok ikke vil overleve. Og bang; så kommer babyen, og skuespillerne kaster komisk rundt med den lille bylt, som larmende agerer baby. Og dér kan publikum så ånde lettet op og grine, alt imens en masse bedstemødre roligt kan stole på, at de børnebørn, som de har slæbt med i teatret, nok alligevel ikke får mareridt. Forestillingen finder en rigtig flot balance imellem at være et dystert karakterstykke og samtidig at inkludere rigeligt med sjove, overkarikerede personligheder, som kan holde stemningen oppe. Måske bliver komikken en tand for meget til tider, men det er jo trods alt en familieforestilling.

Særligt musikken, der fremføres live af tre musikere på scenen, og scenografien virker enormt godt til at underbygge Londons skumle gader, der i det ene øjeblik virker varme og tillokkende og så pludselig forvirrende og kvælende. Desværre virker historien en anelse rodet, og det lugter lidt af, at man har haft svært ved at koge hele romanen ned til en familieforestilling. Samtidig eksperimenterer de med forskellige flotte videoeffekter uden, at de helhjertet bliver gjort til en fast del til af forestillingen, og det er skideærgerligt.

Jeg havde dog fornøjelsen af at sidde bagved et yngre søskendepar, som både nåede at flække af grin og klemme hinandens hænder i stykker i løbet af forestillingen. Så teatermagien lever så absolut.

Skynd dig ind og se den, hvis
… I er en broget flok af en familie, som endelig har besluttet jer for at gå ud og være kulturelle, eller hvis du bare gerne vil have serveret en god historie med masser af stemning.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis man er under 25, kan man købe en løssalgsbillet til 85 kr. eller erhverve sig et årskort til Odense Teater for 280 kr.

Foto: Emilia Therese

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s