Anmeldelse: STRÆBER

Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 6. – 18. november 2017
Anmeldt af: Karoline Ry

★★

Hvad er det?
STRÆBER er en ungdomsforestilling, som handler om det massive præstationspres, der ligger på unge mennesker i dag. Man skal vide, hvad man vil fra en tidlig alder og forventningerne til, at det lykkes er tårnhøje. I forestillingen viser de dette som et såkaldt stræberløb, hvor det gælder om at præstere så godt som muligt, så man kan vinde løbet. De tre skuespillere er iført gule kedeldragter og klovnelignende ansigtsmaling. Scenografien er gul. Forrest på scenen står fem mikrofoner med ledninger i forskellige farver, som hver repræsenterer et ungt menneske. Når en af skuespillerne tager en mikrofon og begynder at tale i den, portrætterer vedkommende én ud af fem unge mennesker. Iscenesættelsen leger derfor hele tiden med et antal metalag, hvor skuespillerne skifter mellem den overordnede ramme omkring stræberløbet og viser nogle hverdagssituationer for de fem unge mennesker.

Det gode og det knap så gode
Idéen bag STRÆBER er rigtig god. Det er et vigtigt tema netop nu, hvor presset på unge menneskers valg er så uoverkommeligt stort. Der er også indimellem nogle rigtig fine scener, hvor skuespillerne viser sårbarheden i de unge karakterer og forsøger at komme med et bud på, hvordan man kan håndtere presset. Måske er det noget med at spørge om hjælp? Række ud efter nogen at støtte sig til? Desværre bliver en alt for stor del af forestillingen brugt på at få etableret rammesætningen omkring stræberløbet. Der er rigtig mange spring fra det ene fortællelag til det andet, og ofte afbryder stræberløbets karakterer handlingen, når nogle af de unge mennesker er i gang med en scene. På den måde kommer skuespillerne tit til at diskutere med sig selv, fordi de på skift spiller deltager i stræberløbet og ungt menneske. Nogle gange er metakommentarerne sjove. De kan være med til at sætte fokus på, hvor langt ude præstationskravene til unge mennesker er. Men ofte bliver det forstyrrende for handlingen, at de skal springe så meget frem og tilbage i lag. Desuden råber de utroligt meget, når de spiller deltagere i stræberløbet, hvilket mildest talt bliver enerverende i længden.

Undervejs i forestillingen er der nogle sjove greb med at afmontere scenografiens fundament, slukke scenelyset helt og lignende. På den måde sætter skuespillerne fokus på selve iscenesættelsen og det kunstige ved teatret. Det er en pointe, der i høj grad kan overføres til forestillingens tema, hvor de høje præstationskrav til unge kan opfattes som ét stort iscenesættelsesshow. Hvis det er meningen, at publikum skal opfatte afmonteringen af scenografien sådan, bliver det desværre ikke tilstrækkeligt understreget og derfor virker det mere som et greb, de bare synes er sjovt at prøve.

Forestillingen varer kun 55 min., hvilket nok er et valg, de har taget, fordi det er en ungdomsforestilling. Det er sådan set meget fint, men det betyder også, at forestillingen slutter, lige når de unge karakterer begynder at ane et håb. Det er rigtig ærgerligt, for jeg sidder tilbage med en følelse af, at konkurrenceræset lige så godt kunne fortsætte, når jeg går ud ad salen.

STRÆBER kommer desværre ikke dybt nok ned i temaet omkring de unges store præstationskrav til rigtigt at røre mig.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til ungdomsforestillinger med et højt tempo og mange skift i metalag.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Unge under 25 år kan få en billet til 105 kr. Hvis du er studerende over 25 år, må du af med 125 kr. Er I minimum seks unge under 25 år, er det kun 40 kr. pr. billet.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s