Anmeldelse: A Patriot’s Guide to America

Spillested: Huset KBH
Spilleperiode: 2. – 12. november 2017
Anmeldt af: Anne Louise Slott Thorborg

★★

Hvad er det?
A Patriot’s Guide to America tager publikum med på en rejse gennem USA’s historie. Et lands historie kan fortælles på mange måder, og her har man taget udgangspunkt i USA’s grundlægningsdokumenter, digte, litteratur og skuespillernes egne oplevelser. Der fortælles således ved hjælp af små korte scener, og fortællingen er ikke en klassisk kronologisk historie.
Den patriotiske vinkel forsøger at gøre historien til et glansbillede, men undervejs i forestillingen finder publikum ud af, at det hele måske ikke er så rosenrødt endda. Spørgsmålet er så, om USA har lært af sine fejl gennem historien.
Forestillingen er skabt af House of International Theater i samarbejde med Teater Ord/Blind og Down the Rabbit Hole.

Det gode og det knap så gode
Allerede fra jeg ankommer i aulaen i toppen af Huset KBH, bliver jeg suget ind i den amerikanske feststemning. Der er pyntet med rødt, hvidt og blåt, og et tremandsorkester spiller gamle amerikanske viser og jazznumre.
Da publikum kommer ind i teatersalen, og forestillingen går i gang, starter vi et helt andet sted med et melankolsk og pessimistisk digt. Digtet afbrydes i et forsøg på at lette stemningen og komme tilbage til den patriotiske glansbillede-fortælling. Således skifter scenerne frem og tilbage mellem pessimisme og patriotisme gennem hele forestillingen.

At gå kritisk til værks over for den patriotiske amerikaner er en glimrende idé, men de mange skift gør forestillingen rodet, og jeg har ofte svært ved at følge med i, hvem der er afsender, hvor vi befinder os i historien, og hvad budskabet er. Flere gange inddrager de publikum i forestillingen, men dette bidrager blot til yderligere forvirring.
Hver scene bliver afbrudt af et komisk indspark fx i form af en skuespiller, som er kommet for tidligt på scenen eller en kritik af den scene, som lige har været. De humoristiske indslag er ikke altid lige sjove, hvilket bl.a. skyldes, at skuespillet desværre ikke står helt skarpt. De tre skuespillere snubler over ordene, taler i munden på hinanden og har ikke altid et godt sammenspil.

En ting der fungerer rigtigt godt, er måden de har været kreative med scenerummet på. De bruger fx et kæmpe amerikansk flag som lærred til en projekter og tegner med kridt på vægge og gulv. Nogle gange bliver det dog svært at se, hvad der bliver skrevet på gulvet. Musikken skal også have en kæmpe ros. Både de tre musikere og de syngende skuespillere understøtter de forskellige scener rigtigt godt.
Der er bestemt elementer af forestillingen, som lykkes fint, men overordnet set bliver fortællingen rodet, og det er svært at forstå, hvor de vil hen med det hele.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at grine af en sarkastisk fremstilling af den overdrevent patriotiske amerikaner, og du derudover vil høre nogle dystre fortællinger fra amerikansk litteratur.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år koster billetterne 80 kr., mens du som studerende over 25 år kan få en billet for 100 kr. Kan I samle 6 venner under 25 år, skal I kun slippe 40 kr. pr. billet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s