Anmeldelse: Med hovedet i himlen og fødderne på jorden

Spillested: Odeon i Odense (+turné)
Spilleperiode:
24. oktober 2017 – 15 april 2018
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★★

Hvad er det?
I forestillingen Med hovedet i himlen og fødderne på jorden møder vi to veninder, som efter mange års adskillelse endelig skal mødes igen og gennemgå, hvad der nu er sket i deres liv. De mange år har ikke været kedelige for de to modne kvinder og vi får lov til at være fluen på væggen i alt, hvad der sket med børn, kroppen, mænd, eks-mænd og hvordan alle de drømme, man havde engang rent faktisk ser ud i dag.

Det gode og det knap så gode
Det skal med det samme siges, at jeres anmelder absolut ikke ligger i målgruppen for denne forestilling. Det er unægteligt lidt svært for en 26-årig mand at identificere sig synderligt meget med venindesnak omkring appelsinhud, avokado-opskrifter og sex efter de halvtreds. Men samtidig leveres snakken, og de tilhørende numre, med en sådan charme og selvfølgelighed, at jeg ikke kan undgå at holde af de to skønne kvinder på scenen og samtidig få et lille indblik i en verden, som jeg ikke just er kendt i. Der bliver virkelig formidlet et tæt venskab på scenen og den løssluppenhed, som indfinder sig i gode venners lag, skinner virkelig igennem – og det fungerer for det meste.

Desværre går denne næsten improviserede stemning også udover timingen på mange af jokene, som desværre ikke helt rammer. Stemningen er høj og hjertevarm, men det går desværre også hen og bliver meget internt, hvilket ikke ligefrem hjælper på vitser, som er for platte til min smag.

Samtidigt har forestillingen også nogle skønne stille øjeblikke, hvor skuespillerne virkelig får lov at brænde igennem, men desværre skynder de sig ofte videre, før øjeblikket for alvor får lov til at sætte sig. Det virker allermest, som om man er bange for, at publikum skal komme til at kede sig, hvis der går for lang tid uden fjollede dansetrin, og det er synd. De tungere øjeblikke har virkelig pondus og giver en veltrængt bund til en forestilling, som har en tendens til at gå op i hat og briller (bogstaveligt talt).

I bedste revystil understreges kvindernes tanker og samtaler af en tilhørende pianist, som skuespillerne naturligvis ikke kan se (før der kommer vin på bordet, så kommer han sgu lige op og får et glas) og med sange som “Sætter min hat som jeg vil” og “Jeg er som jeg er” er genkendeligheden på plads samtidig med, at de to kvinder synger skønt og med masser af indlevelse. Desværre fungerer sangvalget ikke altid, og jeg sidder med fornemmelsen af, at de fleste sange er valgt “bare”, fordi det er gode sange og ikke nødvendigvis bidrager til det, som udspiller sig på scenen, hvilket giver forestillingen en underlig dynamik.

Den bliver hevet hjem på charmen, og hvis du er en kvinde over de halvtreds, kan du også se bort fra den sure, unge anmelder og lige smide en ekstra stjerne oveni!

Skynd dig ind og se den, hvis
… du slet ikke kan få nok af revystemning, skønne kvinder, som deler ud af livserfaring og ikke er bange for at grine af det faktum, at en spegepølse ganske rigtigt har samme form som en penis!

Studerende og fattig? Sådan gør du
Forestillingen er på turné rundt i landet, og priserne skifter derfor også alt efter, hvor du har planer om fange forestillingen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s