Anmeldelse: Efter Brylluppet

Spillested: Betty Nansen Teatret
Spilleperiode: 21. oktober – 3. december
Anmeldt af: Line Kirsten Nikolajsen

★★

Hvad er det?
Efter Brylluppet er anden del i Bier-trilogien, hvor tre af Susanne Biers værker opsættes som scenekunstneriske værker. Tidligere på året kunne man opleve Brødre som opera, og sidst i trilogien kommer Elsker Dig For Evig som danseforestilling. Efter Brylluppet er blevet forvandlet til musical under instruktion af Peter Langdal. En række af de største danske musikere, bl.a. Tim Christensen, Mads Langer og Anne Linnet, har skrevet musikken. Historien fortæller om den omsorgsfulde og passionerede Jacob, der arbejder på et lukningstruet børnehjem i Indien. En dag tvinges han dog til at rejse hjem til Danmark, da forretningsmanden Jørgen tilbyder ham en donation, der kan redde børnehjemmet. Da Jacob vender hjem, inviteres han med til Jørgens datters bryllup, som han for pengenes skyld tager med til. Her opdager Jacob, at Jørgen ikke bare er en tilfældig forretningsmand, da han indvies i en familiehemmelig, der også får store konsekvenser for hans eget liv.

Det gode og det knap så gode:
Jeg ville så gerne, at det her blev en god musical. Med så stærkt et hold bag og så stærk en fortælling var der virkelig mange muligheder for at skabe en vedkommende og ny musical. Jeg må dog til min ærgrelse indrømme, at hvad der på papiret lyder som et ret fedt projekt, desværre er meget langt fra at kunne kalde sig en vellykket forestilling. Det helt store problem er, at denne forestilling vil alt alt for meget og stritter i alle retninger. Selvom historien i sig selv er dramatisk nok til at kunne gøre forestillingen interessant, er der puttet et hav af effekter på, som forvirrer mere end de gavner: det skal både være rørende, festligt, sjovt og dramatisk på én gang og oven i købet i et hæsblæsende tempo. Resultatet er desværre en mangelfuld og overfladisk omgang.

Men det skal dog påpeges, at det ikke er helt umuligt at få øje på det talent, jeg ved, holdet bag besidder. F.eks. er Mads Langer, Tim Christensen og Peter Sommers sange virkelig vellykkede og gode sange, som formår at løfte det poetiske niveau en smule. Det er bare en skam, at man har puttet så overvældende en mængde af sange ind. De er alle sammen utrolig korte og ved halvdelen af sangene, er det svært at se et egentligt formål med dem. Og så er de ofte for banale til, hvad et drama som dette kan og burde trække. Egentlig er idéen om at lade hver kunstner skrive musik til en enkelt karakter rigtig spændende, men det fungerer knap så godt at lade så mange forskellige musikere skrive musikken. Sangene er meget forskellige i lyd og karakter, og det fungerer ikke som samlet enhed. Sangerne, der fremfører sangene, er til gengæld virkelig dygtige. Det er en fornøjelse at lytte til så store og gode pop-stemmer på en musicalscene, og det understreger i den grad ærgrelsen over, at det materiale de fremfører ikke er stærkere.

Fra premieren i Aarhus til premieren i København er der blevet skåret en halv time af forestillingen, hvilket jeg kun kan forestille mig er et godt valg. Jeg sidder dog tilbage med fornemmelsen af, at der sagtens kunne være taget mere fra. Der er alt for mange ligegyldigheder, som ikke bidrager med noget. Jeg er f.eks. fuldstændig uforstående overfor, hvorfor vi pludselig skal have en sang om ‘at kunne æde en gris’ eller en forsøgt sjov romantisk scene mellem en meget jysk hushjælp og en chauffør, som ikke har nogen videre betydning for den egentlig så glimrende historie.

Generelt frustrerer det mig, at denne forestilling forsøger at være sjov på en så uraffineret måde. Man har proppet forsøgt humor ned i halsen på en virkelig dramatisk og rørende historie, og det er som om, man har været virkelig bange for, at det for alvor skulle gøre ondt. Alle tilnærmelsesvis rørende situationer skal hele tiden afbrydes af et plat forsøg på sjovhed, og det tager virkelig pusten fra dramaet.
Det er som om, man har forsøgt at lave en musical ud fra, hvad man troede den gængse opskrift var: Der skal være sange, der skal være noget rørende – men ikke for rørende – og så skal der selvfølgelig også være et sjovt side-kick af en art, så vi alle går glade hjem.  
Det er nærmest som om, at det bliver en latterliggørelse af, hvad en musical er, og det er virkelig frustrerende at være tilskuer til. Øv hvor det ærgrer mig!

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er nysgerrig på, hvordan dygtige musikere har løftet opgaven med at skrive musik til en Susanne Bier film.

Studerende og fattig? Sådan gør du
De billigste billetter koster 125 kr, men kan dog også være med begrænset udsyn. På Betty Nansen kan det anbefales, at man går efter gulvpladserne, hvor den bagerste række kan fås for 300 kr, hvis du er studerende. Er du under 25 får du det 25 kr billigere.

 

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s