Anmeldelse: Dansk

Spillested: Teatret Svalegangen
Spilleperiode: 7. oktober – 4. november 2017
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★★

Hvad er det?
Dansk er en episodisk fortælling, som handler om en ung flygtning ved navn Hassan. Vi følger ham i tykt og tyndt: bl.a. når han bliver kontaktet af en ulidelig telefonsælger, og når han forelsker sig i sin nabo. Disse scener afbrydes af nogle sekvenser, hvor Hassan langsomt mister flere beklædningsdele, jo længere handlingen skrider frem. Vi ser ham forsøge at håndtere den posttraumatiske stress, som er forbundet med konflikten i Syrien, og vi ser ham til bageren, hvor dét at købe morgenbrød er lidt af en udfordring. Kort fortalt så er Hassan den altoverskyggende hovedperson, men man ser også, hvordan Hassans blotte tilstedeværelse i Danmark faktisk berører os alle – både manden i bussen, der bare gerne vil sidde i fred og den kvindelige besøgsven, som er mere optaget af sin smartphone. Forestillingens dramaturgi er i bund og grund én lang assimilation, og langsomt udviskes Hassans karakteristiske accent da også for et perfekt rigsdansk.

Det gode og det knap så gode 
Men denne sprængfarlige tematik kommer forestillingen ikke rigtig i dybden med. Særligt scenografiens udformning gør, at mange af scenerne bliver ret jævne og flade, fordi den simpelthen ikke spiller med dem. De kan dreje scenografien rundt, og nogle transparente lameller gør, at de kan se igennem den, men når det nu er gjort én gang allerede, så mister det simpelthen sin teatermagi. Scenografien er simpelthen forestillingens akilleshæl, for forscenen bliver unødigt koncentreret på en måde, så dialogen forsvinder i det her afgrænsede rum og ikke kommer helt ud over scenekanten. Der er også nogle lidt kiksede lydelementer, hvor skuespiller Mads Nørby skal ”tegne” med kridt på en tavle, men det bliver gjort ud i luften på rigtig teatermaner og virker simpelthen for letkøbt.

Når det så er sagt, så har forestillingen et ganske fint flow, og teksten fungerer også tilforladeligt. At forestillingen, fra min hånd, lige akkurat sniger sig op på 4 stjerner, er på grund af Alvin Olid Bursøe, som spiller stykkets hovedrolle. Da jeg ankommer til Teatret Svalegangen, får jeg først et venligt håndtryk af teaterchefen selv, og derefter af Hassan i et klovnekostume. Jeg føler mig virkelig velkommen (hvad prøver de mon at sige med det?). Nå, men efter at have set Alvin spille i den første scene, tænker jeg, at det her lover godt. For han fanger noget i sin klovneskikkelse – noget, der handler om at være udstillet i en sammenhæng med den franske klovns patos og medlidenhed. Sikke en energi han lægger for dagen: meget teknisk bevidst, meget præcis i sine replikleveringer. Men vigtigst af alt: det virker vigtigt for ham at spille netop denne forestilling, netop nu.  Den rejse, som hoverrollen har fra start til slut, kunne ikke være spillet af nogen anden end Alvin. Sådan virkede det i hvert fald på mig. Han slugte totalt min opmærksomhed, og jeg har ikke andet tilbage end ros for hans præstation.

Skynd dig ind og se den hvis….
… du gerne vil opleve en skuespiller med noget på hjerte og med en selvsikkerhed og uovertruffenhed, der virkelig brillerer.

Studerende og fattig? Sådan gør du? 
Er du studerende eller under 25, kan billetten købes for 97 kr. Dette meget lige beløb kan dog for 20 kr. ekstra veksles til et abonnement som gør, at du kan se flere forestillinger.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s