Anmeldelse: Mand uden hensigt

Spillested: Republique
Spilleperiode: 30. september – 11. oktober 2017.
Anmeldt af: Mads Andersen

★★

Hvad er det?
MAND UDEN HENSIGT er præsentationsforestillingen fra Den Danske Scenekunstskole i København. Forestillingen handler om den enormt rige Peter, der indretter verden omkring sig præcis, som han synes, den bør være. De eneste mennesker, der er tæt på ham, er hans bror, assistent, ekskone og ved hans dødsleje en ukendt datter, der pludselig dukker op. Men hvem er menneskerne omkring ham egentlig? Er de overhovedet hans familie? Har de nogensinde holdt af ham? Hvem er de selv, og kan de leve uden Peter? Der er tale om et psykologisk drama, hvor der konstant leges med, hvad der er fiktion og virkelighed. Stykket har spillet på mange teatre i Europa og spiller med denne opsætning for første gang i Danmark.

Det gode og det knap så gode
Det der helt klart bærer denne forestilling, er de seks skuespillerelever og lysdesignet. Scenografien er utrolig minimalistisk og ud over nogle enkelte rekvisitter, så er der blot tale om en stor, sort og bar scene – heldigvis – for lysdesigner Jeppe Lawaetz har kreeret et helt fantastisk og æstetisk smukt design, hvor han gennem lyset formår at dele scenen op i små og store rum. Lyset understøtter på den måde i høj grad handlingen og stemningen i historien.

Skuespillerne giver den gas på scenen med et intenst spil, og hver især brillerer de i de roller, som de har fået tildelt. Dog vil jeg mene, at dette stykke er et utrolig dårligt valg til en præsentationsforestilling, da det ikke rigtig formår at give skuespillerne mulighed for at vise flere nuancer af deres kunnen på scenen – i hvert fald ikke for dem alle sammen. Halvdelen af dem har fået meget små roller, og to af dem ser man så lidt på scenen, at jeg faktisk vil mene, at det er synd for dem.

Flere af de kunstneriske valg, som er blevet taget, er simpelthen ødelæggende for historien. Et eksempel på dette er f.eks., at skuespillerne flere gange tager en mikrofon frem, hvorpå der er monteret en lygte, så deres ansigt oplyses, når de taler i den. Denne sceniske præmis skal forstås således, at der her er tale om såkaldte privat moments, hvor vi kommer tættere på karakteren. Der brydes dog hurtigt med denne præmis, da skuespillerne begynder at tale til hinanden med mikrofonen i hånden, og spille til dem der ikke holder en mikrofon. Dette gør præmissen forvirrende, meningsløst og uinteressant i længden. Stykket er langt og kedeligt, og jeg blev ikke rigtig fanget af handlingen, hvilket også kunne mærkes på de utålmodige publikummer omkring mig.

Yderligere skulle skuespillerne også selv tænde for lygten på mikrofonen, hvilket gjorde brugen af mikrofonen kluntet. Alt i alt er der tale om et dårligt valg af forestilling til formålet samt uheldige sceniske valg, hvilket jeg synes er synd for skuespillerne, som man i høj grad kan mærke har meget at byde på.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du vil opleve den kommende dimitterende skuespillerårgang og et godt lysdesign.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år koster en billet 75 kr. Er du studerende og kan fremvise et gyldigt studiekort, så koster en billet 100 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s