Anmeldelse: No Exit – Reloaded

Spillested: House of International Theatre – Hit (Huset-KBH)
Spilleperiode: 4. – 11. oktober 2017
Anmeldt af: Anja Langhede

★★

Hvad er det?
No Exit – Reloaded er en moderniseret version af Jean-Paul Sartres eksistentialistiske stykke fra 1944. Det handler, kort fortalt, om tre skæbner, der alle er endt i helvede. I denne fortolkning hedder hovedpersonerne Yulia, Liam og Kamilla, og de har hver især mord på samvittigheden. Vi møder dem i værelse 10B, der er en form for limbo af et dystopisk, koldt og hvidt univers, hvor de skal tilbringe livet efter døden. De tror først, at de skal tortureres og straffes for deres synder, men det er ikke tilfældet. Helvede består derimod af at være fanget i hinanden selskab for at drive hinanden til vanvid for tid og evighed. Som Sartre ofte citeres: “Hell is other people”.
Forestillingen er engelsksproget og spiller i forbindelse med en række internationale opsætninger i løbet af efteråret og foråret på Huset-KBH.   

Det gode og det knap så gode
Idéen med stykket er god, og det interessante udtryk fanger publikums opmærksomhed med det samme. Scenografien er original og æstetisk i sin opdeling af rummene med lyst, gennemsigtig stof. Flere gange bruges stoffet som baggrund til projekterede videoklip, og det giver stykket et sci-fi-agtigt præg. Sammen med en livlig brug af forskellige lyseffekter og rumlende baggrundslyde med fjerne skrig, virker stykket uhyggeligt og spændende, når scenen etableres, og helvedes ultra-høflige tjener byder tilskuerne velkommen.  

Skuespillerne er dygtige i det overdramatiserede spil, der får et lidt komisk udtryk, som man måske kender det fra for eksempel Rocky Horror Picture Show. Jeg er ikke helt sikker på, om det komiske element er meningen eller ej. Til tider bliver det også en anelse for meget. Det virker næsten absurd, når der, hen mod stykkets slutning, udfolder sig en mindre slåskamp med den klassiske “klap-i-hånd-så-det-ligner-en-lussing”-metode, og når karakteren Yulia bliver helt dæmonisk og bevæger sig mere og mere dyrisk rundt på scenen.

Det bliver en lidt svær forestilling at komme igennem, da den dramaturgiske opbygning ikke formår at fastholde min interesse. Der er simpelthen ikke nok fremdrift i historien. Selvom de tre karakterer og deres historier bliver introduceret løbende, kommer tidspunktet, hvor jeg for alvor fænges af historien, aldrig. De lange monologer og dialoger bliver uinteressante at lytte til. Der er en slags stilstand over stykket, som helt sikkert passer til det rum, karaktererne befinder sig i, men som ikke gør det særlig spændende at være publikum. Faktisk lægger jeg mærke til, at flere blandt publikum falder i søvn undervejs. Det er, kort sagt, en kedelig omgang.  

Desuden efterlades jeg med en følelse af, at det ikke er blevet kommunikeret helt klart, hvad meningen med forestillingen er – hvis der er en? Vil den gerne forklare, hvorfor karaktererne er endt, hvor de er? Eller skal det ses som en skildring af det onde i mennesket? Jeg står tilbage med flere spørgsmål end svar og forlader salen med en tung stemning i kroppen. Jeg må desværre erkende, at det her ikke er min kop te.

Skynd dig at se den hvis…
… du har lyst til at opleve en omgang moderne dramatik, der kan udfordre dig. Eller hvis du har en ven, der ikke forstår dansk, og I gerne vil en tur i teatret sammen, hvor I begge forstår sproget.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis du er under 25 år, kan du nøjes med at give små 80 kr. Endnu mindre koster det, hvis I er en gruppe på seks unge – så er det nemlig blot 40 kr. pr. næse. Er du derimod over 25 år, men stadig studerende, koster en billet 100 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s