Anmeldelse: Byen

Spillested: Odense Teater
Spilleperiode:
28. september – 28. oktober 2017
Anmeldt af: 
Rasmus Borst

★★★★★

Hvad er det?
Byen er skrevet af den britiske dramatiker Martin Crimp. Vi møder ægteparret Clara og Chris, der på den ene side er fuldstændig perfekte for hinanden, og alligevel må kæmpe sig igennem til hinanden. Chris mister sit arbejde og Clara har opgivet sine forfatterdrømme, alt imens deres genbo konstant brokker sig over, at deres børn larmer ude i haven. Men er børnene ikke låst inde nede i legerummet?

Det gode og det knap så gode
Byen er noget så sjældent som absurd naturalisme, og teksten er så skarpt skrevet, at det bare virker! Der er aldrig rigtig noget, som giver logisk mening i teksten, men alligevel står det altid 100 procent klart, hvor karaktererne er i deres følelsesliv. Dette har instruktøren haft for øje, for der bliver virkelig givet plads til, at ordene kan få lov til at trække tiden ud og bare stå alene i rummet.

Det kunne så nemt været gået hen og blevet kedeligt, hvis ikke det havde været for Natalí Vallespir Sand og Claes Bangs præstationer som ægteparret. De er et perfekt eksempel på ”less is more” og deres intensitet gør, at man hurtigt bliver i tvivl om, om der blev rykket på ben eller kastet med stol. Jeg tager mig selv i at stirre videre ind i deres øjne lang tid efter, at replikken er givet videre og så bande over, at jeg gik glip af modpartens øjne imens – så godt arbejder de med følelserne, selvom ordene ikke nødvendigvis er taget ud af virkeligheden. Nu er det selvfølgelig ægteparret, der optager det meste plads i forestillingen, men Louise Davidsen, som spiller genboen, skaber samtidig en dejlig småpsykotisk genbo, som hele tiden er ved at knække, imens deres datter bliver spillet med en selvfølgelighed, der burde beundres endnu mere, fordi skuespilleren kun er 10 år. Men det behøver man slet ikke tage med i sine overvejelser, for Alberte G. Larsen (rollen bliver spillet af flere forskellige, men det var hende, jeg så) spiller bare skide godt! Samtidig fungerer scenografien enormt godt i al sin enkelhed, der med sit kølige parcelhus-look er med til at understrege distancen mellem karaktererne, imens både blomster og sne kan dukke op ud af ingenting.

Forestillingens eneste svaghed kommer i overgangene mellem scenerne, som desværre virker en lille smule klodsede og er med til at trække mig ud af stykket. Det er skideærgerligt i en forestilling, som i dén grad lever af at holde publikum fanget i al sin skønhed og farlighed.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du er til enormt stærke skuespilpræstationer, voldsomt surrealistisk scenekunst og samtidig et utrolig realistisk billede på, hvor komplekst det moderne menneskes identitet rent faktisk er.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Hvis man er under 25, så kan man købe en løssalgsbillet til 85 kr. eller bare erhverve sig et årskort for 280 kr.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s