Anmeldelse: Til (ingen verdens) nytte

Spillested: Folketeatret, Hippodromen
Spilleperiode: 19. september – 21. oktober 2017. Herefter på turné fra den 24. oktober – 5. december 2017
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★

Hvad er det?
I Til (ingen verdens) nytte følger vi Berit i hendes jagt på et nyt job. Hun er en kvinde på over 60, der efter mange år som billetsælger for DSB kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Det går ikke let med at skaffe sig et nyt job, og Berit kæmper med at gøre nytte af sig selv. Den yngre generation, som nu sidder på chefposterne, taler et helt andet sprog, hvor alting er effektiviseret. Der er ikke længere plads til de simple jobs, som det Berit tidligere havde.
Sammen med Berit, som spilles af Pia Rosenbaum, er tre andre skuespillere på scenen. Handlingen udspiller sig i en minimalistisk, sort scenografi, og der skiftes mellem naturalistiske dagligstue-scener og metaforiske sekvenser med abstrakt fysisk spil.

Det gode og det knap så gode
Det er mit første besøg i Folketeatret, og jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente. I salen møder jeg et publikum, som jeg sjældent sidder alene blandt – de gråhårede 60+’ere. Spillestilen er naturalistisk og karaktererne virker karikerede, publikum klapper i blackoutet mellem hver scene, og det er en handling, som jeg ikke er vant til. Alt i alt er det en ret speciel oplevelse, at skulle give sig hen til.

Selvom jeg har det svært med forestillingens form, er jeg godt underholdt, da der er masser af humor. I en af de mere abstrakte scener sender Berit jobansøgninger ud, mens de tre andre spillere er iført røde boksehandsker. De slår ud mod Berit, mens de giver “gode råd” til, hvordan hun skal skrive sin ansøgning. Selvom det bryder med de naturalistiske scener, fungerer det godt som et underholdende meta-plan, da det kan udtrykke noget andet, end en klassisk dialog kan.

I anden akt tager historien en drejning, som sender mig tårevædet og ret påvirket hjem fra teatret. Selvom forestillingen umiddelbart retter sig mod et meget ældre publikum, fik den også vækket noget i mig. Jeg kan ikke andet end at holde af karakteren Berit, som minder mig om min egen bedstemor. Det er en forestilling om miskommunikation og at ville være til nytte, hvilket vækker refleksioner omkring mine egne (mis)forståelser af den ældre generation.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du vil have perspektiv på miskommunikationen mellem den ældre, langsomme generation og den yngre, effektiviserede generation.

Studerende og fattig? Sådan gør du
To unge under 25 år kan få hver sin billet til 100 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s