Anmeldelse: UPROAR

Spillested: Husets Teater / Warehouse 9
Spilleperiode 23. september – 14. oktober 2017
Anmeldt af: Amanda Boie Hvid

★★★★

Hvad er det?
UPROAR er en hyldest, indføring og opfordring til den dadaistiske revolution.
I forestillingen markeres 100 året for både den russiske revolution og for tilblivelsen af det dadaistiske manifest, der begge fandt sted i 1917.
Forestillingen er den sidste i scenekunstensemblet Livingstones Kabinets trilogi, der har dadaismen som omdrejningspunkt. Dadaismen, eller Dada, er en kunstbevægelse, der fra midt 1910’erne blomstrede op i Europa. Som reaktion på 1. Verdenskrig og det etablerede samfund, afviste man logik og normer og dyrkede i stedet det irrationelle.
Som gæstespil på hhv. Husets Teater og Warehouse9 vækker Livingstones Kabinet bevægelsen til live igen.

Det gode og det knap så gode
Publikum bliver budt velkommen i Husets Teater. En kvinde med pandelampe og kedeldragt beder os følge med hende udenfor, hvor forestillingen venter. Her står seks musikere klar, også iført samme mundering, med et pissoir stående centreret mellem dem. Med melankolsk musik og pissoir i front bliver vi i et optog ført videre til natklubben og galleriet Warehouse9. Her træder vi ind i et hvidt rum med hurtigt spindende ure projekteret overalt. Omkring hvor vi sidder, kan man finde skrevne ord, der er ren volapyk.

Kender man til den dadaistiske bevægelse og nogle af de mere berømte kunstværker, kan man spotte mange referencer og citater, der bliver levendegjort. Samtidig er kommunismen og den russiske revolution tydeliggjort i karakterernes retorik og ens dragter. Forestillingen bliver hele vejen igennem en collage af dadaistiske og kommunistiske værker og tanker samlet med sang, musik, poesi og koreografi. Alle scener er velovervejede, og det er tydeligt, at der er tænkt over det filosofiske og kunstneriske udgangspunkt for hver enkelt. UPROAR er smuk, sjov og tankevækkende. Det hele giver ingen og al mening, hvilket netop fungerer i denne forestilling.

At forestillingen foregår på Warehouse9 er oplagt, da det sender klare referencer til en anden natklub/et galleri: Cabaret Voltaire, der var hjemsted for flere af dadaismens skabende performances. I det hele taget er scenografien i al sin enkelhed ret gennemført. Nogle af segmenterne og forestillingen i det hele taget kan godt virke lidt langt. Flere gange er ideen leveret, men bliver kørt ud til et punkt, hvor det momentum der er bygget op punkterer lidt. Særligt for den uindviede som ikke lige kender til dada og al den volapyk, der følger med. Det er mere performance end teater, og det skal man som publikum være indstillet på.

Jeg tror, det er heldigt, at jeg for nogle år tilbage var på en tur på Louisiana og blev klog på dadaismen. Ellers havde jeg, som min sidemand, nok siddet tilbage med mange spørgsmål. Men er man frisk på en omgang filosofisk-performance, er UPROAR et friskt pust og helt klart et besøg værd.

Skynd dig at se den hvis…
… du skal imponere din Tinder-date med lidt filosofisk tænkning og højkultur.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år kan du få billetter til 80kr. Samler du fem, kan I få det til 40 kr. pr. billet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s