Anmeldelse: Sex in Situ

Spillested: Teater Nordkraft
Spilleperiode: 23. – 30. september 2017
Anmeldt af: Kristoffer Spender

★★★

Hvad er det?
Advarsel! NB! Denne anmeldelse kan ikke skrives uden, at undertegnede kommer til at afsløre én ting eller to om sig selv. Derudover har det været utrolig svært at give forestillingen stjerner. Da disse tre performere i dén grad har sat deres kroppe og personlighed på spil, så virkede det bare på sin plads at beskrive den stemning, jeg sad med efter forestillingen fremfor at dechifrere den koldt og kynisk. For i bund og grund er det en 90 minutter lang simulering af sex. Tre nøgne kroppe, der, i halvanden time, viser sider af dem selv, som tilhører det absolut mest private rum. Derudover består forestillingen også af forskellige visuals og live-projektioner – og endda et live interview via Skype med en person, som beretter om en privat sexfortælling, som de tre performere så performer.

Det gode og det knap så gode
Sex bliver fremvist meget sobert og elegant igennem mange, lange gentagelser af bevægelser. Jeg når derfor at sætte mig selv i deres sted. Man kender det udmærket godt: de klodsede bevægelser og den konstante fumlen, som overtages af en usigelig stor selvsikkerhed, som igen erstattes af et helt åbent ønske om at tilfredsstille den anden uden at glemme sig selv.

Undervejs leges der med interessante former for live-projektioner. Sammen med det lange Skype-interview, giver det forestillingen en nerve og sjæl. For ofte føles forestillingen en anelse lukket om sig selv og kommer derfor desværre ikke rigtigt i kødet på den nypuritanisme, som de ønsker at gøre op med. Den kommer altså ikke rigtig ud over scenekanten og ind i mit hjerte. Det ligger i performancekunstens natur at trække scenerne langt ud, så gentagelsen bliver til en pointe i sig selv, men her bliver scenerne ofte og unødvendigt trukket i langdrag.

På plussiden finder du dog alligevel forestillingens slutning, som bryder med den vante form for slutning. Dette greb er meget effektfuldt og viser, at forestillingen er fuld af mod, vilje og lyst. Lyst til at afmontere og afmystificere noget af det mest naturlige vi har, men som ingen mennesker rigtig taler om. For i denne forestilling bliver der både talt om sex og dyrket sex i alle dens facetter og former. På den klodsede, den lystige, den anerkendende, den sexede og den frække måde, men vigtigst af alt, den genkendelige. I hvert fald for mig.

Skynd dig ind og se den hvis….
… du har mod på at sidde igennem en lang forestilling, som er modig nok til at fremvise det mest intime og private af alle de ting, du kan forestille dig. Og som tilmed viser det meget sobert og uden rigtig at gå i kødet på emnet. Så er det turen værd at tage til Aalborg, hvis man ikke allerede bor der.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Billetten koster 185 kr. for alle, uanset om du er høj eller lav, tyk eller tynd, studerende eller i job. Du kan dog godt købe et teaterkort, hvis du er under 25 og/eller studerende, hvilket koster 150kr. Det aktiverer du ved den første forestilling og så har man da sparet 35 kr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s