Anmeldelse: Hvorfor snakker vi ikke om mig?

Spillested: Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode: 22. – 30. september 2017
Anmeldt af: Mads Andersen 

★★★★

Hvad er det?
Hvorfor snakker vi ikke om mig? er dramatiseret, produceret og spillet af de to skuespillere Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen, der tilsammen danner duoen FLÆS. I dette two-woman-show skyder de på humoristisk og satirisk vis skarpt efter deres egen generations opførsel gennem det, de karakteriserer som en ucensureret fortolkning af kvinden anno 2017. Det handler om det store behov for selviscenesættelse på bl.a. sociale medier, og hvordan dette påvirker hverdagen, venskaber og kærlighedslivet.

Det gode og det knap så gode
De to skuespillere giver den gas på scenen med dans, skuespil og sang i noget, der bedst kan beskrives som en hybrid mellem komedie, revy og stand-up. Scenografien er utrolig minimalistisk og består at et par grønne puffer og nogle hvide forhæng, hvilket fungerer helt fint, da de to kvinder i sig selv formår at nå ud over scenekanten og ofte får publikum til at bryde ud i latter. De kaster et skønt, kritisk, komisk og satirisk blik på vores samtid, hvor folks konstante behov for at dele alt på Facebook og Instagram påvirker de flestes hverdag. Publikum bliver taget med på dates, venindehygge, tilfældige møder på gaden, mindfulness og meget mere, hvor vi oplever sjove og genkendelige situationer fra hverdagen. Det er netop denne genkendelighed, der gør sketchene ekstra sjove, da iscenesættelsen af ens hverdag skaber klarhed og perspektiv.

Det er ikke alle sketchene, som er lige sjove, og enkelte steder changerer det også over i den platte afdeling. Derudover er der ingen tvivl om, at stykket mest af alt relaterer til kvinder, så det fremstår mere sjovt for de kvindelige publikummer i salen, hvilket selvfølgelig er dejligt for dem. Dog er mange af hentydningerne til brugen af de sociale medier og individets selviscenesættelse noget alle kan relatere til, for ikke at sige, at det er universelt.

Sofie og Mette har fat i den lange ende, og det er bestemt en aften værd at gå ind at se Hvorfor snakker vi ikke om mig? – du vil helt sikkert komme til at more dig, især hvis du er kvinde.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du vil have et godt grin og opleve relevant satire.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Er du under 25 år, koster en billet 75-110 kr. alt efter, hvilken plads du vælger i teatersalen.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s