Anmeldelse: APATI

Spillested: Republique, Lille scene
Spilleperiode: 22. september – 6. oktober 2017
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★★

Hvad er det?
Apati er del tre af Republiques serie om de syv dødssynder.
Ved indgangen får publikum udleveret et sæt høretelefoner. Her kan man vælge mellem tre kanaler og på den måde selv bestemme, hvilken lyd man ønsker til forestillingen.
Forestillingen er baseret på Fraz Xavers drama Wunschkoncert fra 1973, som er baseret på et tyskt radioprogram, hvor lytterne kunne ringe ind og ønske et musiknummer. I Apati har man indsamlet bekymringer, klager og musikønsker fra almindelige mennesker, hvilket afspilles på kanalerne i høretelefonerne. Derudover afsluttes nogle interviews med, at Trampolinkoret synger det ønskede nummer. Skuespilleren Xenia Noetzelmann er helt stum under forestillingen og fungerer som et visuelt element, der bevæger sig rundt i et lyserødt univers.

Det gode og det knap så gode
I og med at man selv styrer lyden under forestillingen, så styrer man også hvilken oplevelse, man får. En af de fortællinger der gjorde størst indtryk på mig, havde dem jeg talte med efter forestillingen f.eks. ikke hørt, men deres oplevelse indeholdt til gengæld andre højdepunkter. De forskellige oplevelser i salen medvirker til, at foyeren summer af samtaler efter forestillingen.

Til at akkompagnere forestillingens lyd er en flot scenografi: En kvadratisk scene med vægge af mindre kvadrater. Rummet er funktionelt og de forskellige kvadrater bruges bl.a. som skabe, vinduer, malerier og sågar nye rum. Alting er meget simpelt og badet i pink lys, hvilket minder om en Barbie-verden. Noetzelmann er også klædt i pink. Hun interagerer med rummet og en masse hvide shoppingposer af dyr kvalitet, hvilket er utroligt smukt at se på. Handlingerne der udføres får en slags lyrisk kvalitet, som bliver metaforer for, hvad man end måtte lytte til i det givne øjeblik. Det er op til den enkelte tilskuer at skabe meningen. Jeg føler mig ret apatisk, når jeg sidder i salen og leder efter den kanal, som passer bedst til det visuelle lige nu. For man spoler mellem historier, der spænder mellem stor alvor og mindre irritationer. Ikke mindst føler jeg et stort ejerskab over min oplevelse, fordi jeg selv må tage valg. Valg som jeg bliver bevidst om, at jeg også tager i mit daglige liv, når jeg scroller gennem min facebook feed eller læser nyheder.

Skynd dig ind og se den hvis…
… du godt kan lide at skulle bestemme over din oplevelse.

Studerende og fattig? Sådan gør du
Man kan få sin billet til 80 kr. Stykket, hvis man er to unge under 25 år, som tager i teatret sammen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s