Anmeldelse: ROCKY!

Spillested: Husets Teater
Spilleperiode: 16. september – 14. oktober 2017
Anmeldt af: Sóley Freyja Eiríksdóttir

★★★★★★

Hvad er det?
ROCKY! er en samfundskritik forestilling, som vil vække gæsterne i teatersalen. Det er kunst, som vil følge med dig ud af salen. Scenerummet – gulv, vægge, loft – er malet sort. Morten Burian står som ene mand på scenen det meste af forestillingen. Der indgår blodrød maling, en slagtet gris og en krog i loftet. Der bliver talt direkte til os i publikum, og forestillingen er som sådan også skrevet til os. Teatergængerne, den venstreorienterede, elitære del af samfundet. Burian fortæller historien om Rocky – taberen, som kæmpede sig op af støvet. I fortællingen indgår elementer, som vi kender fra filmen “Rocky” med Sylvester Stallone, men fortællingen har en helt anden udvikling.

Det gode og det knap så gode
ROCKY! er en forestilling, som virkelig kan rykke ved noget. Den veksler mellem monologfortælling og visuelle scener, hvilket fungerer rigtig godt. Burian henvender sig direkte til publikum, som sidder i et fuldt oplyst lokale. Han kigger os i øjnene og får os bl.a. til at nynne tema-melodien fra filmen. Med ét slukker lyset over publikum, og en mere fysisk scene indtræder. Burian slæber en død gris ind på scenen, og hænger den op i en krog. Lyset tænder igen på publikum, og Burian fortsætter i monologform, mens grisen hænger dinglende fra loftet.

De små visuelle scener i mellemrummene mellem monologen, sætter følelser og stemninger i gang. De virker som et medie for ting, som kan være svære at beskrive med ord, men som kan udtrykkes utroligt stærkt med teatrale virkemidler. På den måde manifesterer budskabet sig, som forestillingen skrider frem. Rocky udvikler sig til at være en fortælling med stærke paralleller til Donald Trump og hans følgere – alle de små Rockyer i verden. Instruktør Tue Biering vil have os til at lytte til disse Rockyer. Højreorienterede Rockyer, som vi også kan finde i Danmark. Cheanne Nielsen, DF’er og kendt for sin ytring omkring udlændinge, kommer på scenen. Hun får taletid til sin side af virkeligheden.

Det er provokerende og øjenåbnende at indse, at hendes virkelighed også er en sandhed. Én af mange sandheder, som findes i denne verden, sammen med min egen og alle andres sandheder. Der er en mærkelig trykket stemning blandt publikum, da vi forlader salen. Jeg er fyldt af et ubehag over at være blevet konfronteret med en ubehagelig sandhed. Det bliver meget tydeligt for mig, at for at forstå hinanden, må man lytte til hinanden. ROCKY! tvinger os til dette.  

Skynd dig ind og se den, hvis…
… du kan tåle blodige scener og politisk indhold.

Studerende og fattig? Sådan gør du
For 80 kr. kan man, som ung under 25 år, komme ind at se forestillingen. Kan du hive fem venner under 25 år med dig, får I hver billetten til 40 kr.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s